Hvem skal have idrætspriserne
WEB_aarets-idraetsleder_FIR-prisuddeling_018_100617_BP.jpg

FIR prisuddeling 2017

Årets Idrætsleder 2017 blev formand Tarik Setta fra Hwarang. Foto: Brian Poulsen
idrætspriser På søndag er det sidste chance for at indstille til årets idrætspriser. Der er kun en indstilling på Årets Idrætsudøver og åbenbart ikke en eneste god idrætsleder under 18 år, som fortjener hæder, ære og anerkendelse.

Modsat 2017, er det i år småt med indstillinger til Rødovres traditionsrige og anerkendte udmærkelser, idrætspriserne.

Årets idrætsudøver
Kun en idrætsudøver er indstillet og det er RSIKs U13, der har været suveræne i denne sæson. Alligevel burde ishockeyspillerne havde været indstillet til prisen som Årets Idrætstalenter. Men kommer der ikke flere indstillinger, vil de talentfulde ishockeyspillere løbe med prisen.

Annonce

Måske har det bare været et sløjt år for Rødovres eliteudøvere, men personligt mener jeg, at mindst en af Danmarksmestrene fra Islev Taekwondoklubs stærke poomsae-trup bør indstilles, SISU bowlings bedste resultater, ishockey- samt VM-spilleren Steffen Klarskov og Rødovre Tennis Klubs herrer flotte resultater i 1. division bør komme i betragtning.

Jeg kan have glemt andre, så kom på banen med indstillingerne senest på søndag.

De indstillede er: U13 fra RSIK
Årets idrætsleder

Jan Thranholm er tydeligvis populær i BK Vest, da medlemmer i flæng har indstillet fodboldklubbens ildsjæl af en formand. Men vi har kun modtaget tre indstillinger og det kan bare ikke være rigtigt i en foreningsby som Rødovre, der har så mange fantastiske ildsjæle.

De indstillede er: Jan Thranholm fra BK Vest, Mikkel Ry Nielsen fra RSIK og Marian Mahnu fra Hwarang

Årets idrætstalent
Her er der kommet tre bud og det er bare for lidt. Alene med tanke på ROGs fantastiske micropiger, der vandt DM i Teamgym, bør indstilles. Det var godt nok i slutningen af maj sidste år, men de hører med til denne uddeling.

Heller ikke tennistalenterne Jonas Schwarz og Sofie Vindberg Nielsen er indstillet, men mindst en af dem bør komme i betragtning, men de er altså endnu ikke indstillet.

Men der er flere og dygtige talenter i Rødovre, som bør indstilles. Så, kære læser, kan du så komme til tasterne.

De indstillede er: Victor Schmidt Nielsen, RSIK, Samir Osman fra Rødovre Bokseklub og Phillip Louis Schultz fra Rødovre Mighty Bulls

Årets unge idrætsleder
Her har vi ganske simpelt ikke modtaget en eneste indstilling. Det virker nærmest som utopi, at der ikke er en vellidt ildsjæl under 18 år, som er frivillig leder i Rødovres idrætsforeninger.

Der kan indstilles senest på søndag den 29. april og man skal sende til peter-rnn.dk.

Bemærk, at ledere skal være ulønnede for at komme i betragtning og at alle indstillede skal være medlem af en forening i Rødovre under FIR.

Til FIRs prisuddeling 2017 blev RHs håndbolddamer Årets Idrætsudøvere.

Kommentarer
Top