Annonce


‘Fremmerne’ satte en stopper for ‘De Grønne’
WEB_Frem-Avarta_050816.jpg
Avarta løb ind i et nederlag på udebane mod rækkens bundprop og missede tre vigtige point i topstriden Foto: Arkiv
fodbold Avarta løb ind i et nederlag på udebane mod rækkens bundprop.
BK Frem - Avarta
2-1
2-1 (1-0)

1-0 Beran Camili (37')

2-1 Kristoffer Dirksen (81')

 

1-1 Oliver Carrara (60')

En sejr for Benny Galls tropper, ude over bundholdet BK-Frem, ville sende holdet fra Espelunden op på rækkens andenplads, men sådan skulle det desværre ikke gå.  Avarta lagde ellers klart bedst ud og Christian Offenberg var helt alene igennem, men uden held. 
Avarta var mest chanceskabende og hjemmeholdet fra Valby spillede mere på kontra og omstillinger og det blev også en kontra, der satte hjemmeholdet og Valby idrætspark i stemningshumør. Den brasilianske kreatør Thiago Pinto Borges begik straffespark og dommeren tøvede ikke og fløjtede korrekt. Fra 11 meter-pletten omsatte Beran Camili sikkert for hjemmeholdet og Frem kunne derfor gå til pause med en føring på 1-0.

Drama til slut

Annonce

Fra anden halvlegs start satte Benny Gall angriberen Oliver Carrara på banen og som så ofte før gav en indskiftning hos Avarta pote. Oliver Carrara skulle kunne bruge et kvarter på banen før han sendte kuglen i kassen og gæsterne tilbage i kampen. Alligevel endte det med et bittert nederlag for Avarta. 10 minuter før tid havnede et hjørnespark hos hjemmeholdets Kristoffer Dirksen, der kunne heade hjemmeholdet i front påny.
Avarta pressede på i slutminutterne og hvad der tydeligt så ud som et straffespark til ‘de grønne’, endte med dommerkast.
Kendelsen resulterede i store protester fra Avartalejren, både på og udenfor banen og cheftræner Benny Gall blev vist væk fra banen. Benny sætter ord på hændelsen.
Jeg synes der er klart straffespark. Han (en Frem-spiller, red.) lander oven på bolden og holder fast i bolden med hænderne. Uanset hvordan og hvorledes situationen er forgået inden det, så mener jeg der er klart straffespark.” lyder det fra cheftræneren.
Med nederlaget missede Avarta en gylden mulighed for at spille sig op på 2. pladsen i oprykningsspillet i 2. Division, men Avarta kan glæde sig over, at to af øvrige tophold i den tætte række, Marienlyst og Næstved, spillede uafgjort 2-2.

Næste opgave for Avarta bliver den 22. april klokken 13, hvor topholdet Hvidovre kommer på besøg i Espelunden. 

Kommentarer
Top