Annonce


Det er nu du skal bekæmpe bjørnekloen
bjørneklo-11-.jpg

Nu kan du blive medlem af Bjørnebanden, der bekæmper den giftige Bjørneklo.

Nu kan du blive medlem af Bjørnebanden, der bekæmper den giftige Bjørneklo.
Bjørnebanden Kæmpe-bjørneklo er en sej fætter, som er svær at komme til livs. Den kan nemlig sprede op mod 5000 frø pr. plante, og frøene kan overleve i jorden i flere år. Det er med andre ord nu, at du skal i gang, og hvorfor så ikke blive medlem af Bjørnebanden.
Kæmpe-bjørneklo i naturen

Hvis du møder en kæmpe-bjørneklo i naturen, eller ser dem på privat grund, så kontakt Rødovre Kommune. Da kæmpe-bjørnekloen er omfattet af lovgivningen om bekæmpelse af invasive arter, så har kommunen udarbejdet indsatsplaner for bekæmpelse af planten. Kommunen kan også kontakte lodsejere, hvis bjørnekloen bliver fundet på private arealer.

 

Det er nu du begynder at kunne se Kæmpe-Bjørnekloen. Derfor bør man starte med at bekæmpe den, så snart man ser den første plante om foråret for at undgå, at planten vokser sig stor og formerer sig. Kæmpe-bjørneklo er en såkaldt invasiv art, og den er omfattet af lovgivning om bekæmpelse af invasive arter.
Hvis du vil høre mere om, hvordan man bekæmper kæmpe-bjørneklo, så kom til informationsmødet torsdag den 19. april kl. 17 i Artillerimagasinet på Vestvolden (Magasinet ligger på voldgaden syd for Rødovre Parkvejs forlængelse). Her kan du også blive medlem af ”bjørnebanden”, som bekæmper kæmpe-bjørneklo på offentlige arealer. På mødet vil medlemmer fra Agenda 21 Gruppen og Naturfredningsforeningen fortælle om de mange måder at udrydde kæmpe-bjørneklo på, men sprøjtegift skal ikke være en af dem, bl.a. fordi sprøjtegift kan sive ned til grundvandet.
På store græsarealer kan det være effektivt med græssende får, mens det i andre sammenhænge er mere effektivt med rodstikning eller fjernelse af blomsterskærme.
Kæmpe-bjørneklo i haven
Hjemme i din egen have er det bedst at være tidligt ude og rodstikke planten tidligt på foråret. Kæmpe-bjørneklo adskiller sig nemlig fra de fleste andre invasive arter ved, at den kun kan formere sig gennem sine frø.
Hvis du rodstikker planten i starten af foråret, undgår du altså, at den vokser sig stor nok til at kunne sætte blomsterskærme og dermed sprede sine frø.
Kæmpe-bjørneklo blomstrer i slutningen af juni, og kort derefter er frøene så store, at frøene stadig vil kunne spire, selvom man har fjernet skærmen og planten er væltet omkuld.
”Problemet med skærmslåning er, at planten sætter ’panikblomster’, som giver nye frø. Kæmpe-bjørnekloen kan nemlig sætte nye blomster, så længe der stadig er kraft i roden og stænglen. Skærmslåning er altså ikke så effektivt, og det kræver flere indsatser over sommeren,” fortæller Jann Larsen, der er formand for Agenda 21 Gruppen og Danmarks Naturfredningsforening i Rødovre, hvor bjørnekloen er på vej til at blive udryddet.

Annonce
Top