Snart kan du aflevere 300 dåser på én gang
dansk-retursystem_032_010318_BP.jpg
Fra på lørdag bliver det tre gange hurtigere at aflevere pant ved Vandtårnet, hvor Dansk Retursystem tester nyt et afleveringssystem. Foto: Brian Poulsen
hurtig pant Fra på lørdag kan du komme af med dine tomme flasker lynhurtigt. På Rødovre Centrums areal ved Vandtårnet tester Dansk Retursystem et afleveringssystem, der gør det muligt at aflevere op til 300 dåser og flasker på én gang.
Fakta

Sådan fungerer det:

I 'Drop & Go' hælder du de tomme dåser og flasker ned i en sluse, hvorefter de bliver talt automatisk og panten kan blive udbetalt. Maskinen tæller op til 120 emballager i minuttet

'Drop & Go' står på p-pladsen ved Rødovre Centrum lige ved Vandtårnet på Tårnvej. Her tester Dansk Retursystem konceptet frem til 3. juni, hvorefter 'Drop & Go' skal testes på nogle af sommerens festivaler.

Er du også træt af at fiske klistrede sodavandsdåser og ølflasker med sjatter i op fra bunden af en plastikpose, når de skal afleveres? Hvis ja, kommer der her en nyhed, du bestemt kan bruge til noget.
Lørdag morgen ser en helt ny flaskeautomat nemlig dagens lys i Rødovre.
Det er Dansk Retursystem der tester et nyt afleveringssystem, der gør op med den traditionelle pantaflevering, hvor man med stor tålmodighed skal aflevere én flaske eller dåse ad gangen og ofte bliver mødt med et skilt med teksten ’ude af drift’.
I et nyt koncept fra Dansk Retursystem, ’Drop & Go’, kan du aflevere op til 300 dåser og flasker på én gang og få dine pantpenge med det samme. Dansk Retursystem tester det nye koncept for at finde ud af, om forbrugerne er interesseret i at masseaflevere.        
Det er vigtigt for os fortsat at udvikle og teste forskellige alternativer, så der er en bred palet af gode afleveringsmuligheder til alle typer forbrugere. Med Drop & Go tilgodeser vi forbrugere, som skal af med mange emballager. Omvendt fjerner det også den lille irritation, der kan være, når man står bag en med mange emballager i køen til flaskeautomaten,” siger adm. direktør i Dansk Retursystem Lars Krejberg Petersen.

Godt for miljøet
Den nye flaskeautomat står for foden af Vandtårnet og i Rødovre Centrum glæder administrerende direktør Jesper Andreasen sig over samarbejdet med Dansk Retursystem.
”Jeg ser frem til at få ’Drop & Go’ opstillet i Rødovre Centrum. Vi havde selv tænkt på at få lavet en form for afleveringsstation herude, men Dansk Retursystem kom os i forkøbet. Det passer godt ind i vores arbejde, hvor vi tilgodeser naturen og ønsker at mindske forurening. Det harmonerer også godt med vores filosofi, hvor vi samtidig indgår i andre grønne samarbejder,” siger Jesper Andreasen.

Annonce

Top