Annonce


RMB igen på sejrskurs
Steffen_Klarskov_IN-1-of-1.jpg
Steffen Klarskov sikrede med kampens flotteste scoring en 2-1 sejr over Rungsted. Foto: Ian Nielsen
Ishockey Stillingen er nu 2-2 efter fire kampe, efter endnu en tæt, jævnbyrdig og helt lige hockeykamp til det sidste. Det er play off-hockey, når det er bedst og mest intenst. Det er hvad der bliver leveret, i kvartfinaleserien mellem Rødovre Mighty Bulls og Rungsted Seier Capital, som spiller det femte indbyrdes opgør på søndag den 18. marts kl. 19:30 i Rødovre Skøjte Arena.
Rungsted Seier Capital-Rødovre Mighty Bulls
1-2
(0-1, 1-0, 0-1)

23:07 1-1 Aleksi Laakso (Morten Green)

09:50 Frederik Skovby (Philip Schultz)
45:59 Steffen Klarskov (Jannik Karvinen, Kevin Montgomery)

Udvisninger:
17:41 Steffen Klarskov, Rødovre (Slashing)
19:51 Mads Eller, Rødovre (Hooking)
23:03 Jonas Sass, Rødovre (Tripping)
27:05 Mike Vernace, Rungsted (Hooking)
28:06 Brendon Nash, Rungsted (Hooking)
34:02 Morten Andreasen, Rødovre (Tripping)
36:18 Robin Bergman, Rungsted (Slashing)
36:36 Matthias Asperup, Rødovre (Tripping)
44:20 Robin Bergman, Rungsted (Slashing)
52:59 Steffen Klarskov, Rødovre (Charging)

Skudstatistik: 38-24 (14-5, 14-13, 10-6)

Tilskuer: 1954

Der er fortsat spænding på i kvartfinaleserien mellem Rødovre Mighty Bulls og Rungsted Seier Capital. Efter de tre første kampe i serien, som alle har været meget tætte, er ”Tyrene” bagud 1-2 i kampe, og presset er for alvor lagt på Rødovres skuldre.
Gasper Kroselj er fortsat skadet, så Stefan Ridderwall startede i målet.

Det var tæt på 300 Rødovre fans, der havde taget turen til Rungsted, og de satte deres tydelige præg på stemningen, som var på kogepunktet fra kampens start.
Der var tryk på fra kampens start. Begge hold lagde ud med højt tempo, en fantastisk intensitet og aggressivitet i tacklingerne. Rungsted fik tilkæmpet et overtag i spillet, og kom frem til de første afslutninger, fire minutter inde i kampen, hvor Robin Bergman sendt et slagskud afsted, som Ridderwall parerede og Matthias Persson slog riposten mod mål, hvor Stefan Ridderwall præsterede en super redning. Minuttet efter opfangede Nikolaj Rosenthal en tværpasning og gik direkte mod mål, men Ridderwall viste igen højt niveau. Rødovre havde ikke haft nogle nævneværdige afslutninger, efter de første otte minutter, men kom efterhånden bedre med, og fik flyttet spillet ud af egen zone. Ti minutter inde i perioden, fik en hårdt arbejdende Philip Schultz slidt sig fri i venstre side, og han sendte en pasning tæt ind foran Rungsted mål, hvor Frederik Skovby kom først på pucken, og bragte Rødovre foran. Spillet vekslede efterfølgende, med en lille overvægt til hjemmeholdet.
Med tre minutter til pausen, faldt kampens første udvisning, da der blev dømt Slashing mod Steffen Klarskov. Rungsted satte tryk på i deres powerplay, men ”Tyrene” spillede et velorganiseret boksplay, så Rungsted ikke fik plads til, at komme til oplagte scoringsmuligheder. Steffen Klarskov havde netop overstået sin straf, da der blev dømt Hooking mod Mads Eller, hvor der resterede ni sekunder af første periode.
En første periode, hvor Rungsted havde det spillemæssige overtag fra kampens start, men Rødovre kom bedre med midt i perioden, og det resulterede i Frederik Skovbys scoring.

Annonce

Med Mads Eller i straffeboksen, måtte ”Tyrene” starte anden periode 4 mod 5. Igen blev der vist disciplineret boksplay, og sikkert spil af Stefan Ridderwall i målet. Rødovre havde svært ved, at finde modtræk mod hjemmeholdets pres, og det blev ikke bedre af, at Jonas Sass fik to minutter for en Tripping, tre minutter inde i perioden. Rødovre skulle igen være klar til at spille i undertal. Der var blot spillet fire sekunder, da Rungsteds finske nyerhvervelse Aleksi Laakso, sendte et slagskud fra Blue Line i nettet, til udligning 1-1. Rungsted fik herefter ny luft, og fik lagt tryk på i Rødovres zone, hvor hjemmeholdets Emil Christensen havde en stor mulighed, men Ridderwall, præsterede igen en stor redning. Rødovre kom bedre med, og midt i perioden, havde Matthias Asperup det første reelle Rødovre forsøg, men afslutningen sad lige på hjemmeholdets keeper Kevin Lindskoug. Umiddelbart efter, var Sebastian Bergholt lige ved, da han kørte bag om målet, og den efterfølgende afslutning gik tæt forbi mål.
Så fik Rødovre den første powerplay mulighed, efter syv minutter, Da Rungsteds Mike Vernace fik to minutter for Hooking. Rødovre spillede et rigtigt godt powerplay, og havde flere kvalificerede afslutninger. Efter et minuts powerplay fik hjemmeholdets Brendon Nash to minutter, og Rødovre kunne det næste minut spille 5 mod 3. Trods gode afslutninger fra Matthias Asperup, Steffen Klarskov og Sebastian Bergholt, lykkedes det ikke at passerer en velspillende Kevin Lindskoug i Rungsted mål.
Umiddelbart efter at hjemmeholdet igen var blevet fuldtallige, blev Rungsteds Michael Christensen spillet fri, og hans afslutning, ramte Ridderwall på masken. Der blev en kort pause, så Ridderwall kunne få vasket blod væk, og få lagt is på skaden.
Rødovre blev ramt af endnu en udvisning, da der blev dømt Tripping mod Morten Andreasen. Der blev arbejdet hårdt i boksplay. Nicklas Carlsen og Matthias Asperup lagde et hårdt pres på Rungsted i egen zone, så de havde svært ved, at få spillet pucken ud af zonen.
Morten Andreasen havde lige overstået sin straf, da Rødovre fik endnu en powerplay mulighed. Men der gik kun atten sekunder, så fik Matthias Asperup to minutter for Tripping, hvor der så blev spillet 4 mod 4 til kort før periodepausen.
Rungsted var bedst i 5 mod 5 i anden periode, men Rødovre kom meget mere med, end tilfældet var i første periode, og havde flere gode afslutninger.

Spillet vekslede fra starten af tredje periode, og Rødovre overtog efterhånden initiativet. Morten Andreasen og Matthias Asperup havde gode afslutninger, men uden resultat. Fire minutter inde i tredje periode, fik Rungsteds Robin Bergman to minutter for en Slashing, og Rødovre fortsatte med fint powerplay, med godt pasningsspil og gode afslutninger. Med tyve sekunder tilbage i overtal, sendte Kevin Montgomery en pasning til Jannik Karvinen, som sendte en tværpasning til Steffen Klarskov, der med et slagskud sendt Rødovre på sejrskurs, med kampens flotteste scoring.
Der var fortsat tempo og intensitet i kampen. Efter Klarskovs scoring, havde Mads Eller og Kasper Jensen gode forsøg. Med syv minutter tilbage af tredje periode, steg spændingen for alvor. Steffen Klarskov måtte tage plads i straffeboksen, og Rødovre måtte ud i endnu en boksplay situation.
Rødovre kæmpede voldsomt mod Rungsteds pres, hvor der blev sendt flere kvalificerede afslutninger mod mål, og Stefan Ridderwall viste klasse, med flere forrygende redninger. Rungsted fortsatte med at lægge tryk på, og Rødovre havde problemer med, at få spillet pucken ud af egen zone.
Med et minut tilbage af tredje periode, erstattede Rungsted sin målmand med en markspiller, og spillede 6 mod 4, men kunne ikke udnytte overtalssituationen.
Rungsted havde set over hele kampen overvægt i spil og chancer, men Rødovre spillede med en velorganiseret defensiv, med en storspillende Stefan Ridderwall i målet. Det var igen en tæt og jævnbyrdig play off-hockeykamp, når det er bedst og mest intenst.

Rødovre fik udlignet til 2-2 i kampe, og kamp nummer fem i kvartfinaleserien, spilles søndag den 18. marts kl. 19:30 i Rødovre Skøjte Arena.

Kommentarer
Top