Annonce

Løbeklubben byder velkommen
løb.jpg

Næste fredag går det igen løs i den lokale løbeklub. Efter løbet er der mulighed for en fadøl i byens svedigste selskab.

Snart åbner en ny institution i Rødovre. Løbeklubben byder velkommen med en historisk løbetur. Foto: Arkiv
Rødovre lokal løb "Brrrrrr. Det er simpelthen for koldt til at arbejde," sagde avisens løbeentusiast Christian Valsted, da han onsdag formiddag var med til det første spadestik på Rødovres nyeste børneinstitution. Nu har han tegnet en rute, der fører alle løbere samme sted hen. Og du skal med.

Hvor mange børn, skal der egentlig være i Børneinstitution Espelunden. Hvor stor bliver den og hvor mange andre facts om IrmaByen kan en lokaljournalist egenlig nå at frempruste, mens han viser vej.
Dét og meget mere får du svaret på, når Christian Valsted, prisvindende journalist – men lidt langsommere løber, sammen med 24-timers monsteret Leon Skriver Hansen, tager byens hyggeliste bedste, sjoveste og mest fænomenale løbeklub, Rødovre Lokal Løb med på en tur til de varme lande. Eller i hvert fald med til IrmaByen, for at se det hul i jorden, som borgmester Erik Nielsen i onsdags efterlod sig.
“Snart står der en splinterny institution, så det er sidste gang nogensinde, man kan se dette stykke Rødovrehistorie, hvis man altså kan følge med,” siger Christian Valsted.

Alle kan løbe med
Men det kan man. Som altid er det jo en regel i Rødovre Lokal Løb, at tempoet sættes efter den næstlangsommeste, så alle får en hyggelig tur med kilometer i benene og god samvittighed, men ingen får livstruende kramper eller konkurrencealbuer.
Dermed ikke sagt, at tempoet på den sidste kilometer ikke nærmer sig fem minutter per kilometer, men det er deromkring, du skal finde dig selv og dine yndlingsløbesko.
Som altid starter turen foran Det Gamle Hundebad på Rødovrevej og som altid slutter den samme sted. Tit og ofte også med en af de mange specialbryggede øl i de lige så specialbryggede omgivelser.
“Den eneste grund til at blive hjemme er, hvis man vælger at bruge sine børn som undskyldning og hvor dårlig en løber er man så lige,” siger Christian Valsted med slet skjult hentydning til en doven kollega.

Annonce
Kommentarer
Top