Annonce

Hvad sker der med vores sundhed?
trine-schierning_005_070417_BP.jpg
Trine Schierning (født 3. august 1990) fra Rødovre arbejder som personlig træner, kostvejleder og brænder især for at hjælpe folk, der ønsker et varigt vægttab og livsstilsændring. Foto: Arkiv
kvinder med kant For nylig udkom en rapport fra Sundhedsstyrelsen omhandlende danskernes sundhed.

Rapporten bygger på undersøgelser lavet på en lang række danskere, som har besvaret spørgeskemaer omkring deres sundhed, eventuelle sygdomme og generelle trivsel.
Konklusionen i rapporten er – kort fortalt – at det på rigtig mange områder går tilbage for danskernes sundhed. Flere er overvægtige og har usunde kostvaner. Mange har for lidt fysisk aktivitet i deres liv og det ellers faldende antal af rygere er nu stagneret. Og desuden er andelen med et dårligt mentalt helbred og som lider af stress stigende – især blandt yngre kvinder.
Man kan sige rigtig mange ting om den rapport og der er mange parametre jeg rigtig gerne ville ”tale om” særskilt, men der er dog noget, som især fanger min interesse og som jeg synes er værd at bide mærke i.
Rapporten viser at 16,9% af den voksne befolkning ryger på daglig basis. 73,2% af dem vil faktisk gerne stoppe med at ryge.
Ligeledes viser rapporten at 28,8% af den voksne befolkning ikke opfylder WHOs anbefalinger om fysisk aktivitet. Den viser også at 71% af disse ønsker at være mere fysisk aktive.
Og dét finder jeg interessant. At de personer, som på den ene eller anden måde har en ”usund” adfærd rent faktisk ønsker at ændre den.
Hvorfor gør de det så ikke? Vi bliver på nærmest daglig basis bombarderet med fakta om, hvad der er usundt og hvor mange år vi bliver frataget i levealder ved, at ryge eller ved at være fysisk inaktive. Det vil sige: Vi VED det godt. At den pågældende adfærd ikke fremmer en sund livsstil, men HVORFOR ændrer vi det ikke?
I mit daglige arbejde som vægttabscoach støder jeg på rigtig mange af de her scenarier. Man har en adfærd, som man ønsker at ændre, men man gør det ikke. Og når man skal finde ud af hvorfor, så bliver lis-ten lige pludselig rigtig lang. Dét at stoppe med at ryge eller at begynde at bevæge sig noget mere, er jo ikke en ”bare” ting. For i ordet ”bare” gemmer sig nemlig alle grundene til at det ikke er blevet gjort.
Når man ikke ”bare” stopper med at ryge, skyldes det (udover en eventuel reel fysisk afhængighed) at der er en årsag til at man gør det. For nogle er det en vane at det hænger sammen med fx. alkohol eller en kop kaffe. For andre er det en vane at ryge i pauserne i skole eller på arbejde. Det udfylder altså en funktion eller et hul. Hvis ikke man skal tage en rygepause, skal man jo lave en ny vane, som kunne være at tage en kaffepause eller vandpause eller gå-rundt-om-huset-pause. Og for alle, der har forsøgt at ændre eller starte en ny vane, så ved I godt at det kan være rigtig svært. Vores hjerner kan nemlig rigtig godt lide vores eksisterende vaner, fordi det er super nemt
Vi skal bruge stort set ingen energi og tankevirksomhed på at stille det behov, vi nu engang har. Hvis vi pludselig skal stille behovet med noget nyt, så skal vi tænke os om og bruge energi på at vælge en ny løsning. Og det gider vores hjerner helst ikke. Grundlæggende er det derfor svært at ændre en vane.
Og her bliver det store spørgsmål jo så – hvordan løser man den udfordring? På individuelt niveau og for den sags skyld også på samfundsniveau? Dét synes jeg kunne være spændende at få en debat om.

Kommentarer
Top