Annonce


Gør samfundet os tykke?
trine-schierning_005_070417_BP.jpg
Trine Schierning er en af Rødovre Lokal Nyts 'Kvinder med Kant' Foto: Arkiv
kvinder med kant For noget tid siden stiftede jeg for første gang bekendtskab med udtrykket ”det fedmefremmende samfund”. Siden har jeg da tænkt meget over, hvad det rent faktisk betyder.

Grundlæggende går det ud på, at samfundet er ”designet” på en måde, der gør det ”nemt” at indtage for mange kalorier og øge vægten og måske på den lange bane bliver overvægtig eller ende i fedme-
kategorien. Hvis man tænker over det, er der faktisk rigtig mange ting i vores dagligdag, som KAN være ”fedmefremmende” – som altså er designet til, vi bevæger os mindre og spiser mere.
For eksempel rulletrapper og elevatorer. Vi er stort set aldrig tvunget til at gå på en reel trappe og bevæge os. I lufthavne er der endda ”gå-bånd”, så vi slipper for at bevæge os på de længere strækninger.
Rigtig mange parkerer deres bil så tæt på destinationen som muligt, for vi skulle jo nødigt gå for langt. Jeg er bestemt ikke hellig på lige præcis den front, for det gør jeg nemlig også selv.
Alligevel finder jeg det tankevækkende i hvor høj grad, vi egentlig kan undgå at bevæge os. Vores mad kan blive leveret til døren, vores dagligvarer kan blive leveret til døren, vores medicin kan blive leveret til døren. Ja, alt det som vi ”førhen” skulle ud af døren og ud i butikker for at købe, kan nu leveres direkte til døren.
Der findes efterhånden overraskende få grunde, som gør os nødsaget til at bevæge os.
Vender man blikket mod fødevarer og ”det fedmefremmende samfund”, er listen uendelig lang. Størrelserne på slik, chokolade og chips bliver større og større. Tænk over hvor ofte man ser mærkatet +10% ekstra eller +50% ekstra. Det er efterhånden svært at opstøve en slikpose, som er under 200 gram. Her får man, som forbruger, ikke et reelt valg, om man ønsker større portioner.
Det gør man i højere grad ved ”køb flere tilbud.” Hvor mange gange bliver vi ikke spurgt i kiosker, på tankstationer osv.: ”Skal du have én mere, det koster kun fem kroner ekstra?” Her har vi reelt et valg, men jeg tror ikke på, at det er ret mange, der siger nej tak og nøjes med den ene ting, som de reelt havde brug for. Langt de fleste af os køber mere – fordi ”det kan jo bedre betale sig.”
Også i supermarkeder lever ”køb mere” kulturen i allerhøjeste grad. Langt de fleste tilbud er altid to, tre, fire eller fem for et eller andet. Hvis vi vil spare penge, så tvinges vi til at købe mere. I langt de fleste tilfælde kan det være fint, for det kan betyde kød til to dages aftensmad eller en masse frostgrønt, vi kan have på lager.
Men jeg tror bare også, at for rigtig mange betyder det, man laver alt for store portioner mad og derved spiser alt for meget. Jeg har for eksempel endnu ikke stødt på muligheden for at købe én kyllingefilet eller 100 g. hakket oksekød. Portionerne i supermarkederne er altid større og beregnet til flere personer. Hvis man vil have enkelte portionsstørrelser, må man en tur til slagteren.
Jeg siger ikke at 500 gram hakket oksekødspakker er årsagen til overvægt, men jeg synes, det er tankevækkende, at vi altid bliver pålagt store portioner.
Grundlæggende tror jeg ikke, at samfundet kan have skylden alene for overvægt eller fedme, men jeg tror absolut på, at måden, vi lever vores liv, har stor betydning. Og jeg tror helt sikkert også på, at vi, som mennesker, ofte vil vælge ”den nemme og bedste løsning” – vi tager rulletrappen, når vi kan og vi køber selvfølgelig to poser slik, når den anden pose kun koster fem kroner mere. Det kan jo ikke være anderledes – kan det?

Top