Annonce


Dyreværnet fylder 120 år
dyrevaernet_001_070318_BP.jpg
Hver dag hjælper Dyreværnet i Islev flere dyr til et bedre liv. Den 11. marts holder internatet 120 års fødselsdag. Foto: Brian Poulsen
120 år Hver dag redder Dyreværnet i Rødovre dyr fra livstruende situationer, men det har de gjort længe. Faktisk så længe, at Dyreværnet søndag den 11. marts fylder 120 år. Og du er inviteret.
Fakta

Dyreværnet er Danmarks ældste dyreværnsforening. Foreningen, der er stiftet i 1898, arbejder ud fra en erklæret NO KILL-politik, hvor alt sættes ind på at redde ethvert dyr fra aflivning. Dyreværnet – hver en pote tæller.

I disse dage kører Dyreværnets ambulance pendulfart mellem Rådhuspladsen og Internatet i Islev. Ikke fordi, der er hunde med om bord, men for at landets hjemløse skal have muligheden for at få passet deres bedste ven og skærmet hunden mod frostgraderne.
Selvom der endnu ikke er nogen, der har takket ja til tilbuddet, er det symptomatisk for Dyreværnet, at man igen og igen ruller ambulancen ind til byen og stiller sig til rådighed.
Symptomatisk for de frivillige og for den vision, der har drevet Dyreværnet i 120 år.
Søndag den 11. marts fylder en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger, Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, nemlig 120 år.
Fra at være et lille privat initiativ, der blev etableret i 1898 for at redde herreløse hunde fra de københavnske hundefangere, er Dyreværnet i dag en af Danmarks mest driftige dyreværnsforeninger med flere dyreambulancer og internater i både København og Jylland.

Hjælper tusinder af søde dyr til nye hjem
Alene i løbet af de sidste fem år har Dyreværnet skaffet nye hjem til 7.500 dyr. Fandtes der valide statistikker, der gik hele 120 år tilbage, ville antallet være enormt. Desværre har det ikke været muligt at grave disse tal frem.
Andre historiske anekdoter er dog dukket op, afslører PR-chef, Signe
Seested.
I en udgave af Dyreværnets medlemsblad fra 1942 takker den daværende bestyrelsesformand, Berglioth Dethlefsen for donationer i form af ratio-
neringsmærker, mens en bekymret borger i 1932 har indsendt et læserbrev omhandlede sin foragt af, at det igen er blevet mondænt at bære fjer i hatten.

Annonce

Mange dyr mishandles
I dag er det andre henvendelser, der tikker ind til Dyreværnet. Horrible beretninger om hunde, der lever under kummerlige kår, killinger der er fundet i affaldscontainere og katte, der ligner skeletter toner frem i emnefeltet, når indbakken åbnes.
”Jeg er inderligt stolt over at være direktør for så fin en forening som Dyreværnet, der nu fylder hele 120 år. Det forpligter,” smiler en glad Rikke Christensen-Lee, der har siddet i chefstolen hos
Dyreværnet siden 2016.
”Vi er i dag en yderst professionel spiller både politisk og praktisk. Vi redder tusindvis af dyr i Danmark hvert eneste år, vi gør os umage og vi gør en forskel. Det kan vi, fordi vi har de dyreglade danskere i ryggen, der hver dag støtter os, følger vores arbejde og hjælper. At redde dyr er et fælles ansvar og vi løfter med glæde en del af byrden,” tilføjer hun.
For at fejre de 120 år inviterer Dyreværnet alle til foreningens fødselsdag søndag den 11. marts klokken 12.30 – 14.30 på Islevdalvej 85, 2610 Rødovre. Her bliver der budt på lagkage og rundvisninger, hvor man kan få et indblik i dagligdagen i en dyreværnsforening.

Kommentarer
Top