Annonce

Avarta sejrer i tillægstiden
Avarta–Middelfart_137_200817_BP.jpg

Avarta - Middelbart, fodbold 2. division gruppe 2, 20/8 - 2017. Avarta vandt 3-1. Christian Offenberg

Christian Offenberg blev matchvinder for Avarta Foto: Brian Poulsen/Arkiv
Fodbold Med en mand smidt ud formåede Avarta at hive en sejr hjem i de døende sekunder af kampen.

Det var udeholdet fra Kjellerup der var toneangivende i kampens første 45 minutter, men Avarta kom bedre med i anden halvleg. Dagens kamp blev afviklet på kunstgræs, men der blev slået en del høje bolde i forhold til det godkendte underlag.

Med godt en halv time tilbage af opgøret blev Christian Offenberg sat på banen hvilket skulle vise sig senere at være et klogt valg. Da der manglede godt og vel fem minutter blev de grønne reduceret til 10 mand, Victor Guldbransen blev sendt i bad efter to gule kort indenfor 20 sekunder.

Annonce

Første forseelse skete da Guldbransen ville stoppe en farlig kontrachance til gæsterne, hvor han dog fik revet en spiller ned. Anden forseelse skete lyn hurtigt efter da han ville stoppe selv samme kontra og igen uden held.

Dommeren fløjtede denne gang uden fordel til de midtjyske gæster og Guldbransen blev vist to gule kort og derefter det røde. En god chance for Kjellerup til at jagte de tre point og få sejren i hus, men der skete det modsatte.

Indskifter blev matchvinder
Avarta satte sig på spillet de sidste minutter og kort inde i dommerens tillægstid, fik altid målfarlige Christian Offenberg en bold i dybden og sparkede resolut bolden i kassen. stor jubel hos hjemmeholdet og sejren betyder at Avarta nu igen er med i kampen om oprykning. Stor glæde i Avartas omklædningsrum oven på denne vigtige sejr.

”Den har en rigtig stor betydning. For det første betyder det at vi tror på at vi stadig kan være med omkring den her oprykning. Oven på sidste uges nederlag er det rart at komme tilbage på sporet og vinde,” lyder det fra cheftræner Benny Gall.

Kommentarer
Top