Annonce


Vil slutte i top 10 på topscorerlisten
RMB-Hvidovre_043_070118_BP.jpg

Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Hvidovre Fighters, 7. Januar 2018. #19 Matthias Asperup

Asperup kender vejen til målet, men i denne sæson har han især været i oplæggerens rolle. 32 assist er han noteret for og det rækker til en fjerdeplads på assistlisten. Foto: Brian Poulsen
ishockey Mighty Bulls topscorer er rødovredrengen Matthias Asperup, der er rygtet til Sverige i næstge sæson. ”Intet er aftalt og Rødovre er selvfølgelig en mulighed i næste sæson,” siger Asperup.

Rygterne svirrer konstant i ishockey-verdenen og især på diverse fanforums forlyder det, at Matthias Asperup naturligvis har spillet sin sidste sæson for Rødovre. Men hvad siger hovedpersonen selv?
”Det er svært at sige lige nu, men der skal de rigtige tilbud til, før jeg forlader Rødovre. Intet er aftalt og Rødovre er selvfølgelig en mulighed i næste sæson. Faktisk, hvis jeg skal svare lige nu, så spiller jeg for Rødovre i næste sæson,” fastslår han og fortsætter:
”Jeg har altid godt kunne tænke mig at komme til udlandet, så må vi se. Men jeg må indrømme, at jeg i dag fortryder, jeg tog hjem fra Frölunda. Jeg kan svensk, fordi jeg gik i skole der oppe på hockeygymnasiet. Jeg skulle være blevet og kæmpet for det.”

Målet er et point i gennemsnit
Han er Rødovres topscorer med 11 mål og 30 målgivne afleveringer (assists). Da interviewet foregik, lå Asperup nummer 12 på den samlede topscorerliste, men ligger i dag på 10. pladsen.
”Jeg slutter i top 10,” sagde han og kiggede efter en ’jantelovs’ reaktion fra deres udsendte, inden han selv fortsatte.
”Jeg har altid været til det offensive spil og jeg har altid kunnet lide at spille powerplay, så det er der, jeg har haft fokus. Duus har lært mig meget defensivt, for jeg havde virkelig ingen defensive kvaliteter, da jeg fik Duus som træner.”
”Derfor har jeg også egne mål, når det gælder point og jeg er tilfreds med min produktion med et point i gennemsnit, som er mit mål i denne sæson. Det er højere end de sidste par sæsoner.”
”Det sjove er, at jeg i denne sæson ikke tænker over, at jeg bare skal producere point, for det er kommet af sig selv. Det betyder også, at min fokus er flyttet til, at jeg sætter mit hold højere end mig selv, alligevel har jeg produceret flere point,” siger den 22-årige wing, der siden interviewet lige akkurat har spillet sig ind i top 10 med 11 mål og 30 assists. Altså 41 point efter 41 kampe.

Annonce

Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls – Hvidovre Fighters, 7. Januar 2018. #19 Matthias Asperup

Derfor har Rødovre succes
Er der forskel på denne og sidste sæson?
”Ja, allerede under sommertræningen var der forskel. Sidste sæson, synes vi var pinlig, så vi valgte at stå sammen i bussen og arbejde os hårdt ud af bundplaceringen. Så kom Magnus til og han er kommet med rigtig mange gode ting, så alle i dag kender deres roller på holdet.”
”Personligt har jeg det godt under den svenske disciplin og Magnus kan godt kombinationen af at det er sjovt, men samtidig stenhårdt arbejde hver dag. Det giver høj intensitet til træning, men vi er alle gode venner bagefter.”
”På banen er der mere defensivt, hvor vi skal holde vores systemer, mens vi offensivt har det mere frit, men vi mangler skud på mål og komme ind foran målet, hvor man slår sig. Det arbejder vi meget på at forbedre. Det er nok en rødovreting, som nok hænger på fra ungdommen, hvor vi var vant til at kunne nøjes med at skøjte os til målene,” mener Asperup, der godt kan komme med kritik af holdet.
”Vores bundniveau er alt for lavt i forhold til vores topniveau. Forberedelserne til kampene skal være bedre, så vi ikke kommer bagud 0-2 i de første 10 minutter,” siger han, men glæder sig igen over markante forbedringer sammenlignet med sidste sæson.
”Modsat sidste år taber vi ikke stort, for vi kommer altid stærkt tilbage. Derfor er det også 100% realistisk, vi kan komme videre fra kvartfinalerne, især hvis vi hæver vores bundniveau.”

Drømmer om A-VM
I sidste sæson spillede Matthias Asperup seks kampe for A-landsholdet, hvor det blev til tre mål.
”Jeg har jo været med til landsholdssamlingerne i denne sæson og været med i to 4-nationers turneringer og har scoret fire mål på landsholdet. Det er en drøm at komme med til A-VM i Danmark og jeg vil gøre mit bedste og arbejde stenhårdt hver dag for at drømmen går i opfyldelse,” siger han, men her og nu glæder han sig til aftenens kamp.
”Jeg synes, det er fedt, I har købt kampen. Jeg glæder mig, for der kommer altid mange mennesker og man er bare mere tændt, når Arenaen er fyldt.”
”Man kan især forskel, når man kører på isen, inden kampen starten. Under selve kampene hører man fansene, selvfølgelig gør man det, men kampen er i fokus,” siger han og røber, hvad han bedst kan lige fra de sangglade fans.
”Når de synger, er der tryk på og det er rigtig sjovt, men jeg elsker, når de synger mit navn,” siger han og smiler genert.
Asperup slutter af med at beskrive aftenernes modstander, Odense.
”Odense er et hold, der arbejder stenhårdt med en rigtig dygtig målmand. De har ikke det bredeste hold, men de har nogle dygtige udlændinge og backer. Men vi har krammet på dem, fordi vores bredde er bedre end deres og når vi bliver ved med at køre på, så bliver de frustreret, især når vi får lukket ned for dem. Det er min fornemmelse, at de hader at spille mod os.”

Top