Annonce

RMB var overbevisende i 5-1 sejren over Gentofte Stars
F60I2101.jpg
Henrik Eriksson spillede en stor kamp, og krydrede sin indsats med en scoring og to assist. Foto: Ian Nielsen
Ishockey Rødovre Mighty Bulls sluttede på tredje pladsen i Metal Ligaen, og har fordel af hjemmebane i kvartfinaleserien, som begynder den 9. marts.
Rødovre Mighty Bulls – Gentofte Stars
5-1
(2-1, 3-0, 0-0)

09:56 1-0 Henrik Eriksson (Kasper Jensen, Eetu Vento)
14:36 2-0 Matthias Asperup (Henrik Eriksson)
21:50 3-1 Steffen Klarskov (Eetu Vento, Henrik Eriksson)
32:18 4-1 Morten Andreasen (Nicklas Carlsen, Sebastian Bergholt)
32:46 5-1 Nicklas Carlsen (Sebastian Bergholt, Mads Eller)

16:33 2-1 Teemu Virtala (Marko Virtala, Rasmus Lyø)

Udvisninger:
04:53 Kasper Jensen, Rødovre (Slashing)
12:59 Christian Foss, Gentofte (High Sticking)
25:32 Rasmus Heine, Rødovre (Tripping)
29:52 Jesse Jyrkkio Gentofte (5 min. Checking from Behind)
43:59 Emil Møller Rasmussen, Gentofte (Tripping)
44:47 Joonas Reikkinen, Gentofte (Interference)
47:03 Rødovre to many man on the ice.
54:09 Mads Carlsen, Gentofte (Elbowing)

Skudstatistik: 33-21 (10-6, 14-9, 9-6)

Tilskuer: 2237

Rødovre kan med en sejr over Gentofte Stars, sikre sig tredjepladsen i grundspillet, og have en god udgangsposition til kvartfinaleserien. Med sejre i de tre seneste kampe over Herlev, Esbjerg og Herning så vil det være en overraskelse, hvis ikke Rødovre sikre sig tredjepladsen. Rødovre og Gentofte har mødt hinanden fire gange tidligere i sæsonen, og Rødovre har vundet tre ud af de fire kampe.
Gentofte Stars slutter grundspillet på Metal Ligaens ottendeplads, uanset resultatet af aftenens kamp. Gentofte skal i kamp igen på fredag, hvor turen går til Vojens for, at møde SønderjyskE i play in.
Jannik Karvinen blev inden kampstart hyldet for sin kamp nummer 600 for Rødovre Mighty Bulls. Karvinen spillede i dagens anledning, med nummer 600 på trøjen.
Rødovre stillede op til kampen mod Gentofte uden Patrick Flügge og Kevin Montgomery, der fortsat er skadet, samt Gasper Kroselj, der endnu ikke er kommet hjem fra sin deltagelse i OL. Matthias Asperup, som har været ude med en knæskade siden kampen mod Hvidovre, var igen blevet klar.

Det var en lige åbning på kampen, uden at der blev spillet frem til store målchancer. Fem minutter inde i perioden, fik Rødovres Kasper Jensen to minutter for Slashing. Gentofte fik ikke spillet sig frem til afslutninger i deres powerplay, men ”Tyrene” tilspillede sig to store muligheder i undertal. Først havde Steffen Klarskov en kvalificeret afslutning, og umiddelbart efter havde Matthias Asperup en afslutning, hvor Nicklas Carlsen fulgte op, og var tæt på.
Rødovre fik flyttet spillet op i gæsternes zone, og havde flere afslutninger. Midt i perioden, sendte Kasper Jensen et slagskud afsted, som Frederik Hansen i gæsternes mål parerede, og Henrik Eriksson var hurtig over riposten, og fik slået pucken i mål. Kort efter Erikssons scoring, fik Gentofte to minutter i straffeboksen, og Rødovre fik etableret et godt powerplay. Efter et minut i overtal, sendte Henrik Eriksson pucken mod gæsternes mål, Matthias Asperup fulgte op, og sendte pucken i nettet fra tæt hold.
Hjemmeholdet havde ikke fået armene helt ned, da Gentofte slog kontra, og Teemu Virtala kunne styre Marko Virtalas forsøg i mål til 2-1. En første periode, hvor hjemmeholdet havde det spillemæssige overtag, men gæsterne var konstant farlige på kontra.

Annonce

Det blev en fin start på anden periode for hjemmeholdet, da det allerede efter to minutter, blev 3-1 ved Steffen Klarskov, da han sendte Eetu Ventos pasning i mål. Umiddelbart efter scoringen fik Gentoftes Ville Järveläinen en break away, men Stefan Ridderwall i Rødovres mål, præsterede en klasse redning. Der var fuld fart på perioden, og efter fem minutter var Mads Eller alene med Gentoftes keeper, men inden Eller fik afsluttet, blev han ”fældet” og der blev dømt straffeslag. Mads Eller som sædvanligvis er sikkerheden selv på straffeslag, missede den gode mulighed. Så måtte Rødovre igen spille et boksplay, da Rasmus Heine fik to minutter for Tripping. ”Tyrene” viste endnu engang et disciplineret boksplay, og fik presset gæsternes spil ud mod banden. Da Rødovre igen blev fuldtallige, fik Stefan Ridderwall et slag over armen, efter en tæt situation foran Rødovres mål. Ridderwall blev liggende på isen, og der blev helt stille i hallen. Ridderwall blev dog hurtig klar igen.
Midt i perioden, fik Gentoftes Jesse Jyrkkio fem minutters straf for Checking from Behind, begået mod Henrik Eriksson. Det skulle vise sig, at blive fem dyre minutter for gæsterne. Efter tre minutter i overtal, blev det 4-1 da Morten Andreasen scorede tæt under mål, og blot et halvt minut senere, blev det 5-1 da Sebastian Bergholt fandt Nicklas Carlsen, som omsatte den præcise pasning i mål.
En underholdende anden periode, hvor hjemmeholdet var kyniske i afslutningerne og lagde gæsterne under pres i store dele af perioden.

Rødovre fortsatte mod offensivt spil i tredje periode. Fire minutter inde i tredje periode, fik ”Tyrene” en ny mulighed i powerplay, et minut senere, fik gæsterne to minutter mere i straffeboksen, og Rødovre spillede 5 mod 3. Det nærmeste ”Tyrene” kom i overtalssituationen, var Henrik Erikssons forsøg på målrammen.
Så blev det Rødovres tur til, at spille i undertal, da der var seks spillere på isen, men Gentofte formåede ikke at komme frem til en reel afslutning.  Rødovre fortsatte med at lægge pres på gæsternes mål, men uden resultat. Det blev mod slutningen af perioden til endnu en overtalssituation, med det blev ved de 5-1. Rødovre var totalt dominerende i tredje periode, og kunne med lidt mere skarphed i afslutningerne, have scoret et par mål mere.

Stefan Ridderwall fortsatte med at præstere i målet og Henrik Eriksson vist storspil, og krydrede sin indsats med en scoring og to assister. Men generelt blev der vist gode aktioner af et tændt og velspillende hjemmehold.

Med sejren, er Rødovre sikker på tredjepladsen i Metal Ligaen, og har en god udgangsposition, når kvartfinaleserien begynder den 9. marts i Rødovre Skøjte Arena.

Kommentarer
Top