Annonce

RMB vandt naboopgør
jannik-karvinen_RMB-frederikshavn_27_050113_BP.jpg
Jannik Karvinen sikrede Rødovre Mighty Bulls sejren på et perfekt slagskud, midt i tredje periode. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Rødovre Mighty Bulls måtte kæmpe hårdt for sejren, mod et godt kæmpende Hvidovre mandskab.
Hvidovre Fighters – Rødovre Mighty Bulls
2-3
(1-2, 0-0, 1-1)

04:20 1-0 Sebastian Svendsen (Victor Cubars, Daniel H. Nielsen)
48:49 2-2 Christian Vaagensø (Victor Cubars, David Sätmark)

13:23 Philip Schultz (Jonas Sass, Steffen Klarskov)
18:40 Morten Andreasen (Nicklas Carlsen, Matthias Asperup)
51:50 Jannik Karvinen (Eetu Vento, Sebastian Bergholt)

Udvisninger:
05:13 Philip Schultz, Rødovre (Tripping)
15:36 Matthias Asperup, Rødovre (Roughing)
15:36 Victor Björkung, Hvidovre (Cross-Checking)
17:33 David Sätmark, Hvidovre (Hooking)
24:14 Matthias Asperup, Rødovre (Cross-Checking)
27:47 Magnus G. Povlsen, Hvidovre (Interference)
28:22 Daniel Madsen, Hvidovre (Slashing)
32:53 Daniel H. Nielsen, Hvidovre (Delaying the Game)
48:58 Jacob Böll, Rødovre (2 x 10 min. Checking to the Head)
49:52 Christian Vaagensø, Hvidovre (Interference)
49:55 Rasmus Hansen, Hvidovre (Tripping)
56:25 Nicklas Carlsen, Rødovre (Slashing)
60:00 Rasmus Hansen, Hvidovre (Unsportsmanlike Conduct)

Skudstatistik: 24-33 (6-12, 7-11, 11-10)

Tilskuer: 1092

Efter nederlag i de to seneste opgør mod Hvidovre Fighters, har Rødovre Mighty Bulls revanche til gode. Det er vigtigt med en sejr til Mighty Bulls i udekampen mod Hvidovre, da kampen om en placering i top seks efter sidste spillerunde, blev skærpet betydeligt, da ”Tyrenes” nærmeste konkurrenter alle fik point. Efter nederlaget til Frederikshavn White Hawks, gled Rødovre ned på Metal Ligaens sjette plads, tre point foran Rungsted, der har spillet en kamp mere end Rødovre.

Det var en fin åbning på kampen, hvor der var tryk på fra start, og der blev afsluttet flittigt i begge ender. Efter fire minutters spil, kom Hvidovre foran på en scoring af Sebastian Svendsen. Et minut efter, at hjemmeholdet var kommet foran, fik Philip Schultz to minutter for en Tripping. Det lykkedes ikke for Hvidovre at spille sig frem til kvalificerede afslutninger i overtalssituationen. Da Rødovre igen blev fuldtallige, blev der lagt pres mod hjemmeholdets mål. Jacob Böll og Rasmus Heine sendte gode slagskud afsted fra Blue line, og Morten Andreasen og Steffen Klarskov havde gode afslutninger fra tæt hold, men uden resultat. Efter tretten minutters spil, fik ”Tyrene” resultat af de mange afslutninger, da Jonas Sass lagde en pasning til Philip Schultz som sendte pucken sikker i nettet.
Femten minutter inde i perioden opstod der lidt tumult, da Hvidovres Victor Björkung Cross-Checkede Matthias Asperup som ikke var tilfreds med situationen. Begge spillere måtte efterfølgende tage plads i straffeboksen. I spil fire mod fire fortsatte ”Tyrene” overtaget og Eetu Vento sendte en tværpasning til Jannik Karvinen, hvis slagskud blev afværget af Hvidovres keeper Niklas Lundström. Kort før periodepausen fik hjemmeholdet endnu to minutters straf, og efter et minuts powerplay blev det 1-2 da Matthias Astrup sendte pucken afsted mod mål, og Morten Andreasen fangede riposten, og sendte pucken i nettet.
En første periode med meget fart og god intensitet.

Annonce

Rødovre kom bedst ud til anden periode, hvor Steffen Klarskov havde en god mulighed kort inde i perioden. Efter fire minutter blev der dømt Cross-Checking mod Matthias Asperup, og hjemmeholdet havde overtaget, men Rødovres boksplay holdt igen Hvidovre fra at komme til chancer. Kort efter at Matthias Asperup igen var kommet på isen, fik Hvidovres Magnus G. Povlsen to minutter for Interference. Efter et minuts powerplay, fik hjemmeholdet endnu to minutter, og Rødovre spillede 3 mod 5 i et minut. Trods et godkendt powerplay, med flere kvalificerede afslutninger lykkedes det ikke at passerer en velspillende Niklas Lundström i Hvidovres mål. To minutter efter at Hvidovre igen var blevet fuldtallige, gik der to minutter, da hjemmeholdets Daniel Madsen fik to minutter. Men Rødovre fik ikke udnyttet overtalssituationen. Kort efter sendte Rasmus Heine en dyb pasning til Jannik Karvinen, hvis afslutning ramte målrammen. En anden periode hvor Rødovre havde overvægt i spil og afslutninger, men Hvidovre var konstant farlige på deres kontraer.

Der var tempo på fra starten af tredje periode, hvor der var tænding på i nærkampene. Spillet vekslede, og de to keepere havde flere gode redninger.  Otte minutter inde i perioden, fik hjemmeholdet udlignet på noget der lignede et selvmål, da pucken blev rettet af på en Rødovreskøjte, men Christian Vaagensø blev noteret for scoringen.
Spillet var netop sat i gang efter scoringen, da der igen var tænding blandt spillerne. I en nærkampssituation, blev der dømt Checking to the Head mod Jacob Böll, som fik 2 x 10 minutters straf. Et minut efter at Böll var sendt i straffeboksen fik Hvidovres Christian Vaagensø to minutter for Interference, og der blev spillet fire mod fire i tre sekunder, da Hvidovre fik endnu to minutters straf.
Rødovre tog en Time Out, forud for overtalssituationen, hvor der skulle spilles tre mod fire i to minutter. To sekunder før Hvidovre fik Vaagensø på isen, sendte Eetu Vento en tværpasning til Jannik Karvinen, som med et slagskud sendt pucken i mål til 2-3 hvor der resterede otte minutter af tredje periode. Philip Schultz havde kort efter et forsøg der gik tæt forbi mål, og lige efter gik lyset ud i hallen et kort øjeblik.
Hvidovre satte et voldsomt pres, i håbet om en udligning, med William Rørth i Rødovres mål, leverede en god indsats. Med to minutter tilbage, blev der skabt ekstra spænding, da Nicklas Carlsen fik to minutter for en Slashing. Men igen blev der vist sikkert boksplay, og tiden løb ud, og Rødovre vandt en vigtig sejr tre point.

Rødovre ligger nu på femtepladsen med 76 point seks point foran Rungsted på syvende pladsen. Rødovre Mighty Bulls spiller igen, tirsdag den 20. februar kl. 19 hjemme mod Herlev Eagles.

Kommentarer
Top