Annonce


Regn og snaps forsinker nyt torv
damhustorvet_009_130218_BP.jpg
Det går fremad med ombygningen af Damhustorvet. Den nyanlagte cykelsti er snart i brug og om to måneder skulle fodgængerfelterne, granitfliserne, vandelementet og lyskunsten meget gerne følge trop. Foto: Brian Poulsen
damhustorvet Damhustorvet skulle, efter planen, have været klar til indvielse i januar måned, men projektet er forsinket og Rødovre Kommune forventer først, at det nye torv står klar til april.
Fakta

Rødovre Kommune investerer næsten 30 millioner kroner i bedre trafiksikkerhed og forskønnelse af Damhustorvet og Roskildevej. Den næste etape på Roskildevej fra Damhus-
torvet til og med krydset ved Veronikavej er planlagt til at gå i gang i foråret 2018.

Naboer, erhvervsdrivende og trafikanter må væbne sig med tålmodighed en rum tid endnu. Rødovre Kommunes storstilede renovering af Damhustorvet har været udfordret på flere områder, hvilket betyder, at torvet først forventes klar til indvielse til foråret.
Dårligt vejr er en af de største hovedpiner. Ifølge DMI var efteråret 2017 det vådeste i mands minde og de mange regnskyl er en direkte årsag til, at sivegaden foran butikkerne stadig ligner en byggeplads med jernplader på kørebanen.
Rødovre Kommune oplyser, at det regnede så meget sidste efterår, at det ikke har været muligt at få området komprimeret godt nok og derfor skal pladerne blive liggende for at skåne den nye vejbelægning.
Ombygningen ved sivegaden er første del af renoveringen og Damhustorvet er i alt opdelt i tre byggeetaper.

Vandkunst og granitfliser
Torvets kommende hjerte bliver arealet mellem butikkerne og Roskildevej. Området fungerede, før ombygningen, som parkeringsplads og til april, hvis den nye tidsplan holder, skal området være opholdsrum med plads til aktiviteter af enhver art. Torvet skal udstyres med blomsterbede, lyskunst og et lettere højteknologisk springvand, der bliver trafikstyret, så vandsprøjtene styres efter støjniveauet på Roskildevej. Denne del af arbejdet er den mest komplekse.
”Byggefaserne hænger sammen og mange forskel-
lige aktører på Damhus-
torvet har kompliceret lidt af arbejdet. Ombygningen kræver et stort koordineringsarbejde, når der skal etableres vandelement, store blomsterbede og bruges en stor mængde granitfliser, der ikke skal lægges tilfældigt,” fortæller Mica Lyngsø Russ, der er Vejingeniør i Rødovre Kommunes vej- og trafikafdeling.

Annonce

Hensyn til julefrokoster
Tredje fase af ombygningen skal foregå på Roskildevej ved Damhuskroen. Efter planen skulle den del af arbejdet være påbegyndt i december måned sidste år, men arbejdet blev udskudt for at skåne Damhuskroen og kroens gæster i forbindelse med de mange julefrokoster, der blev afviklet i julemåneden.
Hensynet til den historiske kro har, sammen med regnvejr, været med til at forsinke ombygningen. Formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Jan Kongebro (S), havde gerne set, at arbejdet var fortsat i december måned, men han mener, at kroen var vigtige at lytte til.
”Stod det til os, havde vi knoklet på for at få ombygningen færdig, men der var et ønske fra de erhvervsdrivende om at skåne Damhuskroen i december måned og det valgte vi at lytte til,” siger Jan Kongebro.
På Damhustorvet har indehaver af ’Damhusslagteren’, Per Christoffersen, godt set skiltene, der viser, at projektet er forsinket til april. Han tror dog ikke, at kommunen når den tidsfrist.
”Fra min forretning følger jeg med i arbejdet hver dag og der er lang vej endnu. De skulle være
færdige med de to første etaper nu, men det er
ikke sket og arbejdet på den anden side af Roskildevej ved Damhuskroen er ikke begyndt, så det har jeg svært ved at se,” siger han.

Top