Annonce


Otte udtaget til floorball-landshold
26-RFC_U19-drenge.jpg
Fem Rødovredrenge var med på det danske U19-landshold, der vandt tre kampe over Tyskland i weekenden. Fra venstre ses Oliver Have, Rasmus Schjerlund Nielsen, Magnus Møller, Jonas Hvid og Rasmus Bømervang. Foto: Privat Foto: Privat
floorball I weekenden spillede A-landsholdet kvalifikation til VM og U19 landsholdet samledes for at spille tre kampe mod Tyskland. RFC var flot repræsenteret.I weekenden spillede A-landsholdet kvalifikation til VM og U19 landsholdet samledes for at spille tre kampe mod Tyskland. RFC var flot repræsenteret.

Det var landsholds weekend i floorball, da A–landsholdet var i Slovakiet for spille kvalifikations-turnering til VM.
“Selv med afbud fra fire af vores spillere, havde vi tre spillere med i Slovakiet. Det var Andreas Kleczewski, Frederik Kobberup og Jannik Dahlkvist, som var med til igen at sikre Danmark adgang til VM. Det spilles i Prag i december 2018 for de 16 bedste nationer,” fortæller Esben Larsen, som er sportschef for Rødovre Floorball Club. Han fortsætter:
“Danmark vandt over Østrig med 6-3. Fredrik Kobberup scorede to mål og Andreas Kleczewski fik en assist. Dernæst vandt Danmark med hele 16-0 over Storbritainen. Fredrik Kobberup scorede et mål og Jannik Dahlkvist bidrog med en assist.””Gruppens tredje kamp blev vundet over Spanien med 6-3. Alle tre rødovrespillere fik fuld spilletid men ingen point,” siger Esben Larsen.

I gruppefinalen tabte Danmark med 6-7 til Norge.
“Dermed sluttede Danmark på andenpladsen og kvalificerede sig til VM i december.”

Annonce

U 19 Landsholdet spillede i weekenden tre testkampe mod Tyskland, som er et led i forberedelserne til VM i Canada i 2019.
Danmark havde fem spillere med fra Rødovre, som var med til tre sikre sejre over Tyskland. Kampene, som blev spillet i Ringsted, endte  8-2, 6-2 og 5-0.
“Rasmus Bømervang bidrog med et mål og to assist i kampene, men det var generelt en rigtig god indsats af alle drengene,” siger RFC’ sportschef Esben Larsen. Han afslutter: 
“Nu er det bare at fortsætte det gode arbejde i klubben, så vi kan få så mange unge talenter med til VM i Canada som muligt.”

Top