Annonce

Ny jysk lussing til RH
RH_damer-HIK_016_250217_BP.jpg

Håndbold 2 division damer: Rødovre Håndboldklub - HIK. Simone Dillon

Simone Dillon rundede sit mål nummer 100 i udekampen mod Horsens Foto: Brian Poulsen
Håndbold Rødovres håndbolddamer måtte endnu engang rejse hjem fra Jylland med et stort nederlag i bagagen. Simone Dillon kom med seks scoringer i Horsens, op på en samlet scorer på 102 efter 18 kampe, og ligger på en samlet femte plads over de mest scorende i damernes 1. division.
Horsens Håndbold Elite – Rødovre HK
29-18
15-9

Mia Hoffensitz Møller              7 mål
Marie-Louise Sundgaard        6 mål
Camilla Sommer                     3 mål
Cecilie Thomsen                     2 mål
Amalie Linding Jacobsen        2 mål
Laura Nørgaard Blushøj         2 mål
Camilla Madsen                      2 mål
Sofie Fynbo Larsen                2 mål
Mette Brandt Nielsen             2 mål
Steinunn Hansdottier             1 mål

Simone Dillon                           6 mål
Katarina Juul Hansen               5 mål
Anna Stensbøl                          2 mål
Line Kejser                               2 mål
Rebekka Sejdenfaden             1 mål
Amalie Rasmussen                  1 mål
Katrine Clasen                          1 mål

Udvisninger:
Horsens HE: 3
Rødovre HK: 1

Tilskuer: 198

Rødovres håndbolddamer var søndag eftermiddag på besøg hos Horsens Håndbold Elite, som er med i den tætte kamp om, at rykke op i HTH GO Ligaen.
Det skulle vise sig, at blive endnu en svær opgave for Rødovre HK i det jyske, da det blev til et nederlag på hele elleve mål.

RH fulgte godt med i kampens start, men hjemmeholdet fik hurtigt lagt afstand, og førte med 6-2 efter ti minutters spil. Katarina Juul Hansen fik reduceret til 7-3 og Horsens kom på 11-3 før Line Kejser fik scoret til 11-4 midt i halvlegen.
På mål af Amalie Rasmussen til 12-5 og med endnu en reducering af Katarina Juul Hansen blev det 14-6, med ti minutter til pausen. Horsens fik øget til 15-6 umiddelbart efter, og det blev hjemmeholdets sidste scoring i første halvleg. Rødovre fik med to scoringer af Simone Dillon og en enkelt scoring af Katarina Juul Hansen, reduceret til pausestillingen 15-9.

Annonce

Katarina Juul Hansen fik med sin fjerde scoring, reduceret til 15-10 to minutter inde i anden halvleg. Simone Dillon reducerede til 17-11. Det blev 21-11 inden Simone Dillon og Katarina Juul Hansen med hver et mål, fik reduceret til 21-13 hvor der resterede femten minutter. Det blev 25-13 inden den næste Rødovre scoring. Katrine Clasen, Simone Dillon på straffekast og Line Kejser fik reduceret til 25-16 med ti minutter tilbage af kampen. Anna Stensbøl fik med to scoringer i kampens slutminutter, reduceret til henholdsvis 26-17 og 27-18 inden hjemmeholdet lukkede kampen med to scoringer, til slutresultatet 29-18, og RH måtte endnu engang tage en lang tur hjem fra Jylland, med et stort nederlag i bagagen.

Med sine seks mål i Horsens, nåede Simone Dillon i sin kamp nummer 18 op på 102 scoringer, og ligger på en samlet femte plads, over de mest scorende i damernes 1. division.
Det giver et imponerende gennemsnit på 5,6 mål pr. kamp.

Rødovre HK spiller sin næste kamp, lørdag den 10. februar kl. 15 i Rødovre Stadionhal, hvor TMS Ringsted kommer på besøg.

Kommentarer
Top