Annonce


Morten Andreasen: ”Vi har været et rigtigt godt ishockeyhold over en hel sæson”
F60I1923.jpg
Rødovres Mighty Bulls kaptajen Morten Andreasen, har ingen ønskemodstander i kvartfinalen. Foto: Ian Nielsen
Ishockey ”Det er fuldstændigt umuligt at spå om, hvem vi skal møde i kvartfinalen. Den spekulation tager vi, når play in er overstået”, siger Morten Andreasen, der ikke har en ønskemodstander.

Mighty Bulls sluttede på Metal Ligaens tredjeplads efter grundspillet. Om den placering siger Morten Andreasen, som har fundet storformen op til slutspillet:
”Det er dejligt. Det viser bare, vi har været et rigtigt godt ishockeyhold over en hel sæson og spillet rigtig god ishockey. Vi har spillet som et hold og har stået sammen, ellers når man ikke den position i så tæt en liga, som vi har spillet i år med så mange kampe. Jeg synes, det er en kæmpe stor bedrift og det kan vi kun være stolte af, også selvom vi lægger det til side, så er det jo sådan set fuldstændig ligegyldigt. Nu er vi i slutspillet, der skal vi nå langt og det skal vi se frem mod nu allerede nu,” siger Morten Andreasen og fortsætter.
”Jeg synes generelt, vi har været stærke over 60 minutter i løbet af sæsonen og det er det, der skal til. De udfald vi har haft, er sket tidligere, men jeg synes generelt, vi har været stærke i 3. periode over hele sæsonen. Nu har vi fået bedre intensitet i spillet, hvilket er en klar fremgang og noget vi skal tage med.”

Har du en ønskemodstander i kvartfinalen?
”Jeg har ingen ønskemodstander og der er ingen grund til at spekulere over det nu. Jeg har ingen anelse om, hvem det kan blive. Det kommer an på, hvem Herning og Aalborg vælger og hvem der går videre fra play in, så det er fuldstændig umuligt at spå om nu. Den spekulation tager vi, når play in er overstået”, slutter Rødovres kaptajn Morten Andreasen.      

Annonce
Top