Annonce


Gammel tanke lyser op på ny
Rødovre-bassiner_Visualisering.jpg
Sådan kommer den nye belysning til at se ud, hvis projektet godkendes politisk. Rødovre Kommune 'oplyser', at der nemt kan monteres røde farvefiltre på armaturerne, der belyser træet og til de eksisterende lamper på pladsen. Den røde belysning kunne komme i spil på 'Rødovredagen', der er en lokal folkefest, der hylder det lokale. Foto: Visualisering/Rødovre Kommune
lys i vandet Nye fliser, nye træer og inden længe ny belysning i vandet. Rødovre Kommune vil bruge godt halvanden mil- lion kroner på at skabe æstetik og harmoni på rådhuspladsen.

Hvis lokalpolitikerne stemmer ja til sag nummer 15 på næste uges Kommunalbestyrelsesmøde, vil du bogstavelig talt kunne se rådhuspladsen i et helt nyt lys til efteråret.
Der er afsat 1.450.000 kroner til belysning af vandbassinerne samt effektbelysning af udvalgte træer på rådhuspladsen.
Rødovre Kommune oplyser, at formålet med belysningen er, at skabe en æstetisk fremhævelse af bassinerne i harmoni med det omgivende landskab og arkitekturen.
Hvis projektet godkendes, vil det være tredje gang inden for en kort årrække, at rådhuspladsen bliver forskønnet.
I efteråret 2015 forærede Rødovre Centrum 150 lindetræer til Rødovre Kommune og i 2016 blev samtlige fliser på pladsen udskiftet. Nu skal det hele lyses op, men faktisk er det ikke en fiks idé, men en gammel tanke. Da arkitekt Sven-Ingvar Anderson tegnede rådhuspladsen, var det arkitektens oprindelige idé, at der skulle installeres lys i vandbassinerne, men teknisk kunne det ikke lade sig gøre, fordi vandet ikke var dybt nok i den ene side.
”Så det er en gammel idé, vi nu fører ud i livet,” siger borgmester Erik Nielsen (S), der mener, at belysningen vil være med til at fuldende rådhuspladsen.
”Jeg synes, det er vigtigt, vi har en plads, hvor der er rart at være og som ser ordentlig ud. Der er sket meget med rådhuspladsen de senere år og jeg mener, vi har en forpligtigelse til at investere i rådhuspladsen. Dels over for borgerne og efterkommerne, der kan bruge pladsen til diverse aktiviteter, men det spiller også en rolle i forhold til nye investorer,” siger Erik Nielsen med henvisning til ’Bykernen’, der er en af kommunens byudviklingsområder.

Varmt lys
Bassinerne skal lyse op, når mørket faldet på og det kommer til at ske med tosidig LED-belysning.
I bassinet ved Viften er det planen, der skal komme en særlig belysning. Fontænen i det firkantede bassin er også tiltænkt en særlig belysning, ligesom et stort træ, mellem springvandsbassin og Rødovre Parkvej, vil blive oplyst af nedgravede LED-armaturer.
Hvis projektet godkendes tirsdag aften i Kommunalbestyrelsen, vil arbejdet stå på fra maj til august, inden belysningen kan indvies til september.

Annonce

Rødovre Kommune brugte i 2016 fem millioner kroner på af skifte fliser på rådhuspladsen og i 2015 blev der plantet 150 nye lindetræer på og rundt om rådhuspladsen. Træerne var en gave fra Rødovre Centrum. På billedet planter centerets administrende direktør, Jesper Andreasen og borgmester Erik Nielsen de første træer. Foto. Arkiv

Top