Annonce

Gall: Jeg glæder mig helt vildt
WEB_Gall_Avarta_-_Hvidovre_IN_180916-4919.jpg
Benny Gall glæder sig til fodboldåret 2018. Foto: Ian Nielsen / arkiv
fodbold Der er sæsonstart den 18. marts for Avarta. I aften spiller Avarta mod Greve og fra den kamp bliver truppen strammet til frem mod sæsonstart.

Efter en seks ugers lang vinterpause og det stadig er isende koldt, er der kun tre uger til sæsonstart for Avarta.
“Vi har trænet hårdt indtil nu. Men den primære fokus har også været at få spillerne i den fornødne konditionelle og fysiske form, så vi kan modstå en kort sæson med mange kampe,” siger cheftræner Benny Gall.
“Ellers har fokus været at integrere de nye spillere socialt og spillemæssigt, samt forsøge at prøve nogle systemer af, så vi har en plan b, efter hvordan kampene udvikler sig.”
“Jeg har været tilfreds med det konditionelle og nogle af de ting vi har gang i, men jeg er ikke tilfreds med det antal mål, vi har scoret og modsat, hvor mange vi har lukket ind.”
”Det er klart, vi begynder at skærpe tingene, så efter en tid, hvor mange spillere har fået lige meget spilletid, skal vi til at spille startopstillingen sammen,” siger Benny Gall, der ikke har mistet det gode humør.
“Vi har en spændende trup, der er bredere og stærkere end tidligere. Den har masser af talent og udviklingspotentiale kombineret med nogle dygtige rutinerede spillere, som skal bære holdet i de pressede situationer. Jeg glæder mig helt vildt.”

Der er kommet nogle spillere til i løbet af vintermånederne. Mest spændende er den tidligere FC Nordsjælland og Sporting Lissabon back Seetju King, der er tilbage efter et års pause fra fodbold.
”Han trænger til at få lysten til fodbold tilbage og det vil vi forsøge at give ham.”

Annonce

Der er også tilgang fra den 18-årige Nicklas ‘Dino’ Kristensen.
”Han har fået opsagt sin aftale hos Nordsjællands U19, for at prøve sig af hos os som senior,” fortæller Gall, der også har fået den 19-årige Oliver Carrara ind i sin trup.
”Han er tidligere topscorer for Brøndbys U19.”
På målmandsposten har Morten Bank fået konkurrence af den unge serbiske målmand Domagoj Lukac.

”Jeg glæder mig altså helt vildt, fordi vi har spillerne som brænder for det. Det er spillere som vil, er skolet godt og har ambitioner godt krydret med rutinerede og unge talentfulde spillere,” slutter Benny Gall.

Kommentarer
Top