Annonce


Canada vs. USA
canada-vs-usa_005_250118_BP-e1517564520203.jpg
Canadiske Connor Hardowa til venstre kæmpede en brag kamp mod amerikanske Kevin Montgomery. Foto: Brian Poulsen
ishockey canadiske Connor Hardowa mod amerikanske Kevin Montgomery. Vi har stillet Rødovres to udenlandske backs, canadiske Connor Hardowa og amerikanske Kevin Montgomery, op til en duel, der er noget anderledes end de er vant til.

Smilene var store og svarene mindre kække, da Rødovres to udenlandske backs blev stillet op i en noget anderledes duel baseret på spørgsmål og lidt viden.

Først blev de sat i hver deres rum, hvor de skulle sige så mange danske ord som muligt på 30 sekunder. Det var lidt unfair, for amerikanske Kevin Montgomery har været to sæsoner i Danmark mod Hardowas ene sæson, men canadieren Hardowa svarede godt for sig. 

Annonce

Montgomery var dog overlegen i sit danske, da han kunne to sætninger: ”Jeg er fra USA” og ”Jeg snakker lidt dansk.
”Hardowa kæmpede dog bravt og klogt, da han blandt andet talte: ”en, to, tre nu… fem, fire.” Han overraskede i øvrigt, da han fejlfrit sagde: ”vaskemaskine.”
Man kan i øvrigt se de to nordamerikanere i en video kæmpe med de danske ord på Rødovre Lokal Nyts facebookside. Det er ganske underholdende.

Men hvem der kunne flest danske ord, lader vi lige ligge til slutningen af artiklen.

Og så til spørgsmålene
Kevin – har Canada vinproduktion? Svar: Ja, selvfølgelig. Korrekt og et point til Kevin.
Connor – Californien er ubetinget den stat i USA, som er den største vinproducent. Hvilken stat er den anden største?Svar: Florida. Nej, Connor – der er for varmt. Det er staten Washinton.
Er der vinproducenter i Danmark?
Både Kevin og Connor svarede forkert, altså nej. Der er en del vinproducenter i Danmark, blandt andet en udmærket i Avedøre, som har samme ejere som Rødovre Centrum.2-0 til USA.

Kevin – hvilken by i Canada har flest indbyggere? Svar: ”Toronto,” lød det efter en kort tænkepause. Det var korrekt
Connor – hvilken by i USA har flest indbyggere? Svar: ”Los Angeles.” Det passede ikke, for New York har 8 millioner indbyggere, mens der bor 3,7 millioner i Los Angeles, der er USA’s næststørste by.
København er Danmarks største by, hvilken er den næststørste?
Kevin svarede Aarhus ligesom Connor. Dermed kom Canada på tavlen. 4-1 til USA.

Er USA eller Canada det største land? Svar fra dem begge: Canada som er korrekt.5-2 til USA.

Kevin – hvor mange gange har et canadisk hold vundet Stanley Cup (NHL) siden år 2000?
Svar: ”To gange.
”Connor kunne det rigtige svar, som er nul. Men han skulle ikke svare denne gang.
Connor – har St. Louis Blues nogensinde vundet Stanley Cup? Svar: ”Nej, aldrig.” De var korrekt.Reducering af Canada. Stillingen er nu 5-3 til USA.

Hvor mange danske spillere/målmænd har spillet mindst en NHL kamp i denne sæson?
Den som er tættest på får et point.
Svar: Kevin gættede på 6 og Connor på 5.
Det rigtige svar var 7 (Frederik Andersen, Frans Nielsen, Patrick Bjørkstrand, Nikolaj Ehlers, Jannik Hansen, Mikkel Bødker og Lars Eller).”Hvad med ham den lange, Bau?” spurgte Connor, som kunne konstatere, at rødovredrengen Mathias Bau hidtil har måtte ’nøjes’ med AHL.Endnu et point til Kevin, så USA fører med 6-3.

Hvilket land har vundet U20 VM flest gange i dette årti (i alt otte VM)?
Begge svarede Canada, men fakta er, at USA har vundet tre gange, mens Canada har vundet to gange.

Kevin – afslut denne sætning: ”Canada tror, de er verdens bedste hockeynation, men sandheden er…” ”… at de har ret.”
Connor – afslut denne sætning: ”USA har 219 spillere i NHL, mens Canada har 377, men sandheden er…” ”… at sådan vil det blive ved med at være.”
Vi gav Connor et point for den bedste fuldførte sætning.Stillingen er 6-4 til USA.

I USA har man en præsident, Donald Trump, som får sagt nogle ting, man simpelthen ikke tror, at en præsident kan få sig selv til at sige. I Canada havde man en borgmester for Toronto, Rob Ford, som kunne lukke så meget møg ud, mens offentligheden lyttede. Men hvem har sagt hvad.
”Kvinder elsker penge. Giv dem et par tusinde dollar og så er de glade.
”Begge svarede rigtigt: Rob Ford.

”Jeg er så fucking træt af politik, min ven.
”Kevin: Trump
Connor: Ford
Connor svarede rigtigt.

”Journalister er generelt utroværdige.”
Begge svarede rigtigt: Donald Trump.
”Et af hovedproblemerne i dag er, at politikere er så uvederhæftige. Derfor kommer gode mennesker ikke ind i regeringen.
”Begge svarede rigtigt: Donald Trump.
Så blev stillingen lidt tættere: 9-8 til USA.

Hvad er navnet på den danske statsminister?
Connor: The King
Kevin: Jeg ved det virkelig ikke.

Hvad er navnet på Danmarks dronning?
Connor: Mariella
Kevin: Mary, hende fra Australien
Vi behøver vel ikke skrive, at de begge ikke kan få dansk statsborgerskab foreløbig.

De skal igen afslutte en sætning:
Kevin afslut denne: ”Vi amerikanere elsker canadiere fordi…” ”…de er så gode til ishockey.”
Connor afslut denne: ”Vi canadiere elsker amerikanerne fordi…” ”…de har billige øl.”
Virkelig godt gået af Connor, som fik et point og dermed udlignet til 9-9.

Hvad er det mest mærkelige ved Danmark?
Efter en meget lang tænkepause og klart udtryk for, at det er et svært spørgsmål, svarede de.
Kevin: ”Her er utrolig dyrt.”
Connor: ”Den måde i tæller på. Det er jo for mærkeligt. 50, hvordan kan det blive til en halv tresse? Det hænger bare ikke sammen.”
Vi kunne virkelig godt lidt begge svar, men igen var Connor stærkest i at få et vurderingspoint. Dermed var stillingen 10-9 til Canada.

Nu skal de svare hurtigst.
Nævn en dansk fodboldspiller, som spiller i en udenlandsk liga.
Efter to minutters meget lang tænkepause og sjove kommentarer siger Connor:
”Christensen.”
Vi kunne ikke lige komme på en Christensen, så vi spurgte ind til svaret. Hvad hedder han mere og hvor spiller han?
”Christensen. Der må da være en Christensen, hvad så med Andersen, eller noget andet som slutter på –sen.”
Desværre drenge, I kender virkelig ikke en eneste dansk fodboldspiller.
”Jo, siger Kevin,” og lyser op: ”Pukki.”
Ingen af dem fik point.

Vi prøvede med en noget lettere afslutning, stadig med stillingen 10-9 til Canada alias Connor Hardowa. 
Kan I nævne navnet på en dansk øl?
Kevin: ”Carlsberg.”
Connor: Er det ikke et bryggeri?
Det er også et bryggeri, men fakta er, at Kevin havde ret.
Dermed var stillingen 10-10 og i denne leg er der hverken plads til overtid eller straffeslagsafgørelse, men vi har jo en ordleg tilbage, som dermed afgør kampen.

Kevin fra USA kunne 13 ord.
Connor fra Canada kunne 12 ord.
Dermed en 11-10 sejr til USA.

Kommentarer
Top