Annonce


Biler i brand i Kærene
bil-i-brand-nørrekær-privatfoto.jpg
Flammerne havde godt fat i de tre biler søndag aften. En læser skød dette bille med sin mobiltelefon. Foto: Privat
Politi Tre biler udbrændte søndag aften i Nørrekær. Politiet har en formodning om, at branden var påsat.

Tre parkerede biler blev søndag aften forvandlet til lysende fakler i Nørrekær. Politi og brandvæsen fik meldingen om en brand klokken 20.28 og da brandvæsenet ankom til Nørrekær, havde flammerne godt fat i tre biler.
”Vi formoder at ilden er startet i den ene bil og spredt sig til de to andre,” fortæller vagtchef Brian Holm, inden han oplyser at der er sikret spor fra stedet og at lokalpolitiet vil arbejde videre med sagen.
”Vi har lavet sporsikring og hvad det afstedkommer må vi vente at se,” siger Brian Holm.

Politiet efterforsker nu årsagen til den større bilbrand og Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse i dagtimer eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Annonce
Top