Annonce

Tab kiloene med Delta Kilo
delta-kilo-crossfit_002_270218_BP.jpg

Trine og Casper starter et nyt vægttabskursus i Crossfit Delta Kilo på Tæbyvej den 18. marts. Skynd dig at melde dig til og deltag i konkurrencen på Facebook om en gratis plads.

Trine og Casper starter et nyt vægttabskursus i Crossfit Delta Kilo på Tæbyvej den 18. marts. Skynd dig at melde dig til og deltag i konkurrencen på Facebook om en gratis plads. Foto: Brian Poulsen
Smid kiloene Det sværeste i Verden er at ændre sine vaner. Til gengæld bliver det nemmere, hvis du får hjælp til det. Både professionelt og af andre, der er i samme situation som dig selv. Og det er netop, hvad der sker på et nyt vægttabsforløb i Crosfit Delta Kilo.
VIND VÆGTTAB

 Smid kiloene starter den 18. marts.
Der er plads til 12 deltagere, men du kan vinde en plads med Lokal Nyt, hvis du siger ja til, vi må følge din kamp mod kiloene i et par artikler.
Vi trækker lod om en plads på Facebook.
Ring 36992610, hvis du vil høre mere om forløbet, eller skriv til kontakt@crossfitdeltakilo.dk.

Nyt initiativ fra byens nye træningscenter skal hjælpe overvægtige med at smide kiloene og sikre, at de ikke kommer snigende tilbage.
“Det sværeste ved at tabe sig, er nemlig alt det der sker de 23 timer i døgnet, hvor du ikke er hernede,” griner Casper Mortensen forpustet. Sammen med Trine Schierning, der arbejder som personlig træner og kostvejleder, har han skruet et træningsprogram sammen til overvægtige, der gerne vil tabe lidt mere end et par pyntekilo.
Den slags koster penge, men hvis du vil være avisens repræsentant kan du deltage i lodtrækningen om at gratis forløb.
Til gengæld tør vi godt love, at du får sved på panden og plads til sjov.
“Der kan være mange grunde til, man vil tabe sig, men ikke kan helt af sig selv. På holdet får man et fællesskab og nogle redskaber til at ændre sine vaner og noget viden om kost, men det vigtige er, at man kan sparre med hinanden om, hvad der virker og ikke virker og presse hinanden,” siger Trine Schierning, der selv tidligere har tabt sig mange mange kilo.

Vin og fredagsslik
“Et vægttab afhænger af, hvor meget man selv ligger i det. Vi kommer med forudsætningerne for, at man kan tabe sig 10 kilo på otte uger. Vi giver ikke en kostplan eller strikse regler der sender dig i kalorieunderskud i otte uger, så du falder tilbage igen bagefter,” siger hun og tilføjer:
“Vi snakker om, hvilke vaner, der gør, at du er havnet hvor du er og vi arbejder med vægttab på en anden måde. Vi er ikke bange for rødvin og fredagsslik, men vi tror på at ændre folks vaner, og det har man brug for hjælp til. Der er jo en grund til, at vi har dem.” Oven i den personlige hjælp, kommer så træningen.
“Crossfit er en alsidig træning, hvor man altid træner forskellige kropsdele, så man kommer hele vejen rundt. Alt kan skaleres, så vi tilrettelægger træningen ud fra, hvor folk er,” forklarer Casper Mortensen.
“Man skal lære at bevæge sig og mærke, at sammenholdet og træningen er det bedste du kan gøre for dig selv. Der er highfives hele tiden og det sociale aspekt gør, at man sikkert kommer til at træne en ekstra gang sammen med de andre af sig selv,” uddyber han.
Vægttabsholdet ‘Smid kiloene’ mødes to gange om ugen, og der er vejninger, hvis man har lyst.
“Men det er ikke vægten, der dikterer, hvordan det går. Det sværeste ved at tabe sig, er hvad du putter i munden de 23 timer, du ikke er her. Du kan være nok så motiveret, og træningen nok så god, det sociale virker, og kostrådgivningen virker, men det er din egen selvdisciplin, der er afgørende,” siger Casper inden Trine afbryder:
“Dér kommer jeg til at prikke til motivationen, så man finder frem til, hvorfor det er, man er her og bruger det aktivt.”

Annonce
Kommentarer
Top