Annonce


Tre skarpe om Kommuneplanen
Rødovre-Port.jpg

Sådan kan der komme til at se ud ved Rødovre Port, men hvad synes du er det vigtigste, når området omkring Rødovre Station skal udbygges?

Sådan kan der komme til at se ud ved Rødovre Port, men hvad synes du er det vigtigste, når området omkring Rødovre Station skal udbygges? Foto: RK
Kommuneplanen Hvorfor er det egentlig vigtigt med den Kommuneplan? Vi har spurgt Michel Berg (S) fra Teknik- og Miljøudvalget, hvad der rykker mest i den indviklede sag. 

Hvorfor er det vigtigt at høre borgerne – og hvad sker der med høringssvarene?
“Kommuneplanen er det dokument der, uden sammenligning, udlægger rammerne for Rødovres udvikling i fremtiden. Det får meget stor betydning for stort set alle borgere da, det i meget præcise detaljer beskriver hvordan den private og kommunale infrastruktur skal se ud. Hvor meget må man bygge på sin grund, hvordan skal vores kollektive trafik udvikle sig, hvilke byrum ønsker vi, osv.”

Hvordan kommer omdannelsen af bykernen til at mærkes?
Omdannelsen af bykernen er vigtig, da vi ønsker at være på forkant med udviklingen i vores by. Det er kommunalbestyrelsens ønske at sikre, at vi fastholder et fokus på tidssvarende byområder, der passer til det behov som vi oplever. Derfor er målet primært at omdanne bykernen henimod et bydel med langt flere boliger. For at sikre erhvervsudvikling i byen, har vi derfor skabt nye rammer i Islevdals kvarteret, så der kan udvikles nye arbejdspladser der. 

Annonce

Hvad er I særligt opmærksomme på i forhold til Rødovre Port ?
I første omgang er det vigtigt for os, at vi få etableret en byggeproces som kommer til at påvirke beboerne mindst muligt. Dernæst skal vi have videreført trafikanalysen så vi sikre at der kommer en fornuftig afvikling af trafikken. I en løbende dialog med bygherre og folkeregisteret, vil vi sikre, at der bliver oprettet de daginstitutioner, skolepladser og alle andre kommunale services, som de nye beboer kommer til at få behov for.

 

 

Top