Annonce

Stormvejr over Espelunden
WEB_kristihimmelfartstævne10_170507_BP.jpg

Kristihimmelfartsstævne hos Avarta

Bølgerne går højt og gråvejret sender mørke skyer over Boldklubben Avarta, for 54 medlemmer ønsker en ekstraordinær generalforsamling, fordi de vil af med formanden. En ny Avartakrig lurer. Personerne på billedet har intet med sagen at gøre. Foto: Brian Poulsen/arkiv
FORMANDSKRIG 54 personer i Boldklubben Avarta har skrevet under på, at de ønsker en ekstra ordinær generalforsamling. De ønsker en ny formand og stiller Kenneth Skytte op i stedet for den nuværende formand Kenneth Mumgaard.

Der er uro i moderklubben Boldklubben Avarta, da en gruppe af utilfredse spillere, ledere og forældre ønsker en ny formand. De har derfor forlangt en ekstra ordinær generalforsamling, hvor de opstiller Kenneth Skytte, der er tidligere formand i Boldklubben Rødovre.er er uro i moderklubben Boldklubben Avarta, da en gruppe af utilfredse spillere, ledere og forældre ønsker en ny formand.

De har derfor forlangt en ekstra ordinær generalforsamling, hvor de opstiller Kenneth Skytte, der er tidligere formand i Boldklubben Rødovre.
“Jeg er Avarta-mand af hjertet og jeg kan lide at se de unge mennesker spille fodbold, for der er så meget potentiale i klubben. For nogle måneder siden hørte jeg flere ‘øffe’, men jeg bad dem om at gå til formanden, selvom jeg naturligvis lyttede til, hvad de sagde. Efter lidt tid kom de tilbage og spurgte, om jeg ville være formand, hvilket jeg har tænkt over,” siger Kenneth Skytte.”
“Jeg kan godt se, der er nogle ting der halter og her tænker jeg især på retorik. Hvis man, som leder, er uenig med formanden, så er hans terminologi, at man også er imod ham, hvilket betyder, man vil blive smidt ud før eller siden. Derfor valgte jeg at sætte mig mere ind i sagerne og jeg undersøgte, hvad der er galt og det fik mig til at takke ja til at blive opstillet som formand,” uddyber han.

Annonce

Formand vil ikke stå i vejen
Avartas formand Kenneth Mumgaard bekræfter, at bestyrelsen har modtaget et brev med 54 underskrifter, så der vil snart blive indkaldt til en ekstra ordinær generalforsamling.
“Vi har bestyrelsesmøde på tirsdag den 9. januar (i dag, red.), hvorefter en samlet bestyrelse vil udtale sig. Samtidig vil vi melde ud, hvornår der skal afholdes en ekstra ordinær generalforsamling,” siger Kenneth Mumgaard. Han fortsætter dog på ‘egen regning’.
“Personligt vil jeg gerne slå fast, at Avarta er mit hjerteblod og sådan har det været hele mit liv. Derfor skal min person ikke stå i vejen for nye tanker og ideer, hvis det er den vej flertallet ønsker at gå. En ting er helt sikkert, jeg kommer ikke til at splitte klubben ad, for det er ikke Avarta-ånden med en splittet klub. Men nu skal jeg lytte til den øvrige bestyrelse, inden vi kommer med en samlet udmelding,” siger Kenneth Mumgaard, der understreger, han ikke ved, hvad sagen konkret handler om.
“Jeg har ikke modtaget noget fra de personer, som har underskrevet, så jeg ved ikke, hvad det konkret drejer sig om ud over, at man ønsker en ny formand.”

Hårde beskyldninger
Ifølge Avartas vedtægter kræver det 50 underskrifter for at få en ekstra ordinær generalsamling. Der er indsamlet 54.Begæringen blev indsendt den 2. januar, hvilket, ifølge vedtægterne, betyder, at der skal holdes ekstra ordinær generalforsamling senest tirsdag den 23. januarKenneth Skytte uddyber, hvorfor der er utilfredshed med den nuværende formand.
“Jeg har selv været med til at stifte en forældreforening, men samarbejdet mellem moderklubben og forældreforeningen blev konstant mere træg. Det skyldtes, at vi, som forældreforening, selv ville bestemme, hvad pengene skulle gå til, mens formanden ønskede at bestemme over pengene. Men sådan foregår det jo ikke med hensyn til en forældreforening. Dengang smed jeg håndklædet i ringen og så opløstes forældreforeningen.”
“På den baggrund kan jeg godt følge dem, som er utilfredse, når det gælder samarbejde med formanden, så derfor takkede jeg ja til opfordringen,” siger Skytte og kommer med endnu et eksempel.
“I november blev der præsenteret en tøjordning med træningstøj inklusiv vaskeordning, som koster 450 kroner i kvartalet. Det er egentlig en god idé, men det er ikke verificeret med hverken ledere eller forældre, men fakta er, at nogle forældre simpelthen ikke råd til det, som jeg vil kalde et skjult kontingent.”
“Med den årlige Vildbjerg Cup giver forældrene principielt 5200 kroner i kontingent om året pr. barn. Det er simpelthen for meget.”
“Der er købt tøj for 100.000 kroner og klubben har selv trykt tøjet på Avartas trykmaskine, som står hjemme i formandens kælder. Der er taget 35 kroner pr. tryk, mens vi skulle give 25 kroner i den sportsbutik, hvor vi har købt tøjet. Det giver ingen mening,” mener Kenneth Skytte.Formand Kenneth Mumgaard er rystet over beskyldningerne.
“Når vi får trykt tøj hos Sportigan, så betaler vi for det. Men når vi trykker det selv, så betaler sponsoreren ud fra de priser, vi fik hos Fairplay, hvor vi købte trykmaskinen. Indtægterne går i klubkassen og jeg vil gerne pointere, at jeg aldrig har fået penge for at trykke tøj. Det er ubehagelige injurier,” svarer Mumgaard på beskyldningerne. Han fortsætter om tøjordningen:
“Med hensyn til tøj ordningen og træningslejren, er det efter ønsker fra trænere, leder og naturligvis også Avarta. U17 og U19 har takket ja, mens U15 takkede nej.”

Ingen samarbejde med Green Entertainment
Den utilfredse gruppe har brugt tid på at tænke over en eventuel fremtid med Skytte som formand. 
”Vi skal arbejde på at få vores serie 1 hold højere op i rækkerne, så der er mere at tilbyde vores dygtige unge spillere end ‘kun’ serie 1. Det svar vi får fra formanden er, at han er ligeglad, hvilken række de spiller i. Det vil jeg gerne ændre, så vi kan holde på vores spillere, så de i sidste ende ender med at spille på vores divisionshold.”
”I dag kan Avarta jo ikke tilbyde noget ordentligt efter U19 og jeg vil arbejde stenhårdt for at løfte ungdommen. Vi har lagt en fremtidig struktur for, hvordan vi vil arbejde med ungdommen i Avarta, for i dag er der for langt mellem bruger og bestyrelse. Det er min opfattelse, at formanden kører sit eget ræs,” siger Kenneth Skytte, som samtidig siger, at de to parter har aftalt at køre sagen i en sober tone.”
”Det er en demokratisk proces, hvor vi skal tale pænt til hinanden, men formanden skal også acceptere, der er utilfredshed med ham.”
”Vi opfordrer derfor til et bredt samarbejde. Dem som er der i dag, skal fortsætte i klubben, hvis de ønsker det uanset udfaldet på den ekstraordinære generalforsamling. Derefter skal vi lægge en grøn tråd nede fra de yngste og hele vejen op igennem til Green Entertainment,” som er en anden udfordring i dag.”
I dag samarbejdes der ikke mellem Green Entertainment og Boldklubben Avarta, hvilket jeg er så skuffet over. Men faktum er, at det kommer ikke til at fungere med den nuværende formand, for han ønsker ikke et samarbejde. Så jeg vil også arbejde for at styrke det samarbejde.”

Enevælde er umuligt
Kenneth Mumgaard ønsker ikke at udtale sig på bestyrelsens vegne endnu, men kritikken omkring sin egen person vil han gerne forholde sig til.
“Det er selvfølgelig mig, som ofte tager skraldet og sætter foden ned. Sådan er det at være formand, men det er da umuligt i en forening at dyrke enevældet. Vi har en stærk bestyrelse og nogle dygtige underudvalg. Hvordan i al verden skulle jeg kunne køre uden om dem i en forening,” spørger Mumgaard.

Formanden er klar over, der har været uro omkring en træner og utilfredse forældre. 
”Ja, det er jeg klar over, men i bund og grund handler det om, at Green Entertainment ønsker en anden formand, fordi de mener, de ikke kan samarbejde med mig. Problemet er, at de ikke kan styre mig og derfor ønsker en anden formand,” slutter Kenneth Mumgaard.

Kommentarer
Top