Annonce

Sorg og sorggrupper
sorggrupper_præster-2.jpg
Rødovres folkekirker går sammen om at oprette sorggrupper. Til marts vil sognepræst i Hendriksholm Kirke, Anne Gadsbøll, til venstre, og præst i Grøndalslund Kirke Louise Marinus Kristensen, til højre, oprette en gruppe sammen. Foto: Red.
sorggruppe ”Vor Fader i Himlen! lad det ske, lad julesorgen slukkes! ” Sådan slutter en af vores kendte julesalmer ”Velkommen igen, Guds engle små”, som Grundtvig efter sigende skrev julenat med fødderne i isvand for at holde sig vågen og have salmen klar til julemorgen.

Lad julesorgen slukkes! Det er et dybfølt ønske hos mange af os, når vi synger denne salme. Gid sorgen i alle hjerter måtte slukkes hver eneste jul! Men det er januar nu, det er koldt og mørkt, og det er slet ikke alt sorg, der er slukket. Mange der har mistet en, de holder af, sidder tilbage med en stor ensomhed og sorg. Det kan være svært at dele denne sorg med andre mennesker, fordi vi synes, vi skal leve op til at være livlige, når vi er i andres selskab. Vi vil ikke være bekendt at ødelægge den gode stemning med vores eget tungsind. Og derfor holder vi os hellere væk. Der er mange mennesker, som oplever en stor isolation på grund af deres sorg.

Mangler et sprog til sorgen
Forældre vil ikke dele deres sorg over ægtefællens død med deres børn for ikke at gøre dem mere kede af det end nødvendigt. Og når familie og venner kommer forbi, forsøger de at opmunt-
re den sørgende lidt i stedet for at lytte. Nogle gange i bedste mening andre gange fordi, det er det nemmeste.
For sorg er svær at have med at gøre. Både for dem der sidder med den i hjertet og for dem, der ser til udefra. Vi mangler et sprog for at tale om sorgen. Og vi mangler forståelse for, hvad sorg er.
Som præst møder man mange sørgende. Mange taler vi blot med den ene gang, vi skal tale om afdøde inden en bisættelse eller begravelse. Men en del mennesker har også kortere eller længere samtaleforløb med en præst for at tale sorgen igennem. Og det er meget forskelligt, hvor længe der går, før vi synes, at sorgen er til at håndtere.
Sorg er jo ikke noget, vi skal over. Det er ikke en sygdom, der skal kureres. Det er ikke en følelse, der skal fjernes. Sorg er lige så naturlig en del af vores liv, som kærlighed er. Hvis vi elsker, kommer vi nok også til at sørge, for de to hænger uløseligt sammen.
Vi har i Folkekirken sorggrupper over hele landet, hvor sørgende kan mødes og tale om deres følelser. Der er mange, der har stor glæde af at tale med mennesker, der oplever de samme ting, som dem selv. Hvis man har levet 55 år sammen med sin ægtefælle, og denne dør, er der både sorgen og den helt nye livssituation, man skal lære at tackle, og så er det en stor hjælp at vide, at man ikke er alene om at kæmpe med de følelser, det fører med sig.
I Rødovre findes der allerede sorggrupper i Rødovre Frivilligcenter. Nu åbner kirkerne i Rødovre også for sorgrupper i Grøndalslund Kirke, hvor sognepræsterne Louise Marinus Kristensen (Grøndalslund Kirke) og Anne Gadsbøll (Hendriksholm Kirke) fra marts 2018 vil lede en gruppe sammen. Når vi taler om sorg i kirken, er det klart, at budskabet om håbet i opstandelsen følges med sorgen over tabet til døden. Men man behøver ikke at have nogen religiøs tilknytning til Folkekirken for at deltage i en sorggruppe i kirken. Vi mødes hver anden uge i to timer ad gangen i en gruppe på 5-6 deltagere og de to præster. Den første gruppe, vi åbner, er fortrinsvist for ældre, som har mistet en ægtefælle inden for de seneste par år. Men står du med en sorg, du gerne vil tale om så er alle velkommen altid til at henvende sig til en af kirkernes præster i alle fire kirker. Ønsker du yderligere information

Annonce
Kommentarer
Top