Annonce


Sir Henry fyldte gården
bIMG_0172-2-RSC-sving-i-skørterne.jpg

Der var fest og glade dage til Rødovre Star Club

Danseklub Det virkede som en lidt for vild idé, da Pelle Kelm og husbandet Rocking Shads besluttede sig for at holde faste musikfester på Rødovregaard. Forleden gjorde Sir Henry usikkerheden til skamme. 

Det blev en fantastisk aften i Rødovre Star Club. Mere bombastisk og direkte kan det ikke siges, uden at det i givet fald skulle synges på versefødder med baggrundsmusik og fællessang. 

Arrangementet med Sir Henry And His Butlers var nemlig var totalt udsolgt og viser uden forspil eller trommesolo, at idéen om en musik- og danseklub i Rødovre er en fantastisk idé. 

Annonce

En masse danseglade Rødovre borgere fik svunget benene til både husorkesteret Rockin’ Shads, men også til selveste Sir Henry And His Butlers, som i den grad viste, at de langt fra er færdige, men der imod er i livets bedste form. 

“Allerede samme aften, strømmede det ind på mail og facebook, med billeder og hilsner fra gæsterne, som havde været ovenud begejstret,” fortæller Pelle Kelm, der er frontfigur for Rødovre Star Club. 

“Der blev trukket lod om gaver fra fra Rødovres  forretninger som, – Den 7. Himmel, McDonald’s, Pizza Pescara samt Cafe Atlas, og til de heldige vindere kan vi kun sige, ‘sov godt, eller god appetit’,” siger Pelle Kelm, der kalder aftenen for en kæmpe succes. 

“Og vi glæder os allerede til næste gang den 17 marts, hvor vi har besøg af et svensk band, ved navn Midnight’s. Så stil endelig ikke danseskoene på hylden endnu,”siger formanden, Pelle Kelm. 

 

Top