Annonce


Sanger vender hjem på Cello
kirke.jpg
Nordic String Quartet giver koncert i Rødovre Kirke den 14. januar. Foto: Presse
koncert Cellisten Lea Emilie Brøndal var i mange år ansat som sangerinde i Rødovre Kirke og har alle årene imponeret med både sin smukke sang og sit smukke spil. Søndag den 14. januar klokken 15 vender hun tilbage sammen med Nordic String Quartet.

Rødovre Kirke er klar med en klassisk koncert ud over det sædvanlige, når den tidligere sangerinde i kirken, Lea Emilie Brøndal, vender tilbage med resten af bandet Nordic String Quartet.
Med sig har de musik af blandt andre Edward Grieg og Carl Nielsen.
Strygekvartetten består af de talentfulde musikere Hei∂run Petersen på Violin, Mads Hau-gsted Hansen på Violin, Daniel Eklund på bratsch og Lea Emilie Brøndal på Cello.
”De har siden kvartetten blev stiftet i 2013 spillet utallige koncerter i ind- og udland og vundet mange priser.
I 2014 blev kvartetten optaget på solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med højeste karakterer,” siger organist Niels Rindorf, der forventer sig meget af denne eftermiddag.
Koncerten i Rødovre Kirke er en forsmag på kvartettens debutkoncert fra solistklassen, der finder sted tre dage senere i København.

Der er gratis adgang til koncerten og efter musikken serveres der kransekage og hyldeblomstlikør.

Annonce
Kommentarer
Top