Annonce

RMBs første sejr over Aalborg Pirates
anders-schultz_RMB-bluefox1.jpg
Anders Schultz bragte Mighty Bulls på sejrskurs Foto: BP
Ishockey Rødovre Mighty Bulls sejr i Aalborg, skabte et godt udgangspunkt til torsdagens spændende opgør mod Odense Buldogs i Rødovre Skøjte Arena, hvor begge hold ligger på en delt fjerde plads i kampen om at slutte i top seks. Rødovre Lokal Nyt inviterer til gratis ishockey på torsdag, til det vigtige opgør.
Aalborg Pirates – Rødovre Mighty Bulls
1-2
(0-0, 1-1, 0-1)

29:19 1-1 Mikkel Højbjerg (Julian Jakobsen, Christoffer Frederiksen)

21:56 0-1 Anders Schultz (Steffen Klarskov)
58:15 1-2 Morten Andreasen (Sebastian Bergholt)

 

Udvisninger:
27:49 Morten Andreasen, Rødovre (Interference)
29:48 Oliver Anker Christensen, Aalborg (Hooking)
37:41 Connor Hardowa, Rødovre (Hooking)
47:57 Julian Jakobsen, Aalborg (Interference)
53:26 Jacob Böll, Rødovre (Tripping)
55:26 Steffen Klarskov, Rødovre (Hooking)
57:53 Julian Jakobsen, Aalborg (Elbowing)

Skudstatistik: 33-18 (8-6, 20-5, 5-7)

Tilskuer: 1972

Mighty Bulls var søndag eftermiddag på besøg i Gigantium for, at møde Aalborg Pirates, som netop har vundet Final Four, og dermed er Pokalmestre sæsonen 2017/2018.
Det er femte gang de to hold mødes i årets Metal Liga, og ”Tyrene” har tabt de fire kampe, hvor de to hold hidtil har mødt hinanden.

Det blev en jævnbyrdig første periode i Gigantium, hvor ingen af holdene formåede at scorer. Der kom mere fart på opgøret i anden periode. To minutter inde i perioden, fandt Steffen Klarskov med en præcis pasning Anders Schultz, og han sendte pucken i mål. Efter otte minutters spil i anden periode, fik Rødovres kaptajn Morten Andreassen kampens første udvisning for Interference. Det viste sig, at blive en dyr en af slagsen, da Aalborg fik udlignet til 1-1 ved Mikkel Højbjerg efter et halvt minut i powerplay.
Kort efter Aalborgs udligning, fik ”Tyrene” en powerplay mulighed, men ingen scoring. Så blev det Rødovres tur til, at tage en plads i straffeboksen, da Connor Hardowa fik to minutter for Hooking. Det lykkedes ikke nordjyderne, at få udbytte at overtalssituationen, så stillingen var fortsat 1-1 efter en anden periode, hvor Aalborg i øvrigt vandt skudstatistikken med hele 20-5.  

Annonce

Otte minutter inde i tredje periode, fik Rødovre en powerplay mulighed, da der blev dømt Interference mod hjemmeholdets Julian Jakobsen. Men det lykkedes for ”Tyrene” ikke at få scoret i powerplay.
Med syv minutter tilbage af tredje periode, blev Jacob Böll sendt i straffeboksen for en Tripping. I samme sekund som Böll igen kom på isen, fik Steffen Klarskov to minutter for Hooking. Fire minutters boksplay holdt nordjyderne fra scoring, og med tre minutter tilbage af tredje periode, lignede det en afgørelse i overtid.
Med to minutter tilbage af perioden, måtte hjemmeholdets Julian Jakobsen igen tage plads i straffeboksen, og ”Tyrene” fik en ny mulighed i powerplay. Efter blot tyve sekunder i overtal, fik Morten Andreasen en pasning fra Sebastian Bergholt, som resolut blev sent i mål, og den første sejr over Aalborg Pirates var en kendsgerning.

Med sejren over Aalborg Pirates, rykkede Mighty Bulls op på Metal Ligaens fjerde plads med 70 point, samme antal point som Odense Buldogs, som kommer på besøg i Rødovre Skøjte Arena på torsdag den 1. februar kl. 19, hvor Rødovre Lokal Nyt inviterer til gratis ishockey.

 

Kommentarer
Top