Annonce

Rektor: ”Sexsag er alles ansvar”
roedovre-gymnasium_001_030317_BP.jpg

Til en fe

Omfanget af den verserende sag om deling af en sexvideo overrasker rektor på Rødovre Gymnasium, Peter Ditlev Olsen. Han mener, at der skal tages hånd om problemet fra alle sider. Foto: Arkiv
deling af sexvideo Omfanget af den verserende sag om deling af en sexvideo overrasker rektor på Rødovre Gymnasium, Peter Ditlev Olsen. Han mener, at der skal tages hånd om problemet fra alle sider.

Går der elever på Rødovre Gymnasium, der er sigtet i den store landsdækkende ’Operation Umbrella’? Måske.
Det ved kun politiet. Rektor Peter Ditlev Olsen har hørt om de 151 sigtelser i politikredsen, men uanset om der er lokale elever blandt de sigtede eller ej, er det en alvorlig problemstilling, der skal tages alvorligt og i fokus.
”Det er hele samfundets rolle at italesætte dette problem. Det handler om moral og vi vil gerne diskutere normer i samfundet med vores elever. Det skal vi være med til som uddannelsesinstitution,” siger rektoren, der vil nævne den konkrete sag på næste morgensamling med eleverne.
”Det er ærgerligt, vi skal advare om problemet og fortælle om, hvordan eleverne skal agere. Det burde være en selvfølge, at en privat optagelse ikke kommer ud til andre,” siger Peter Ditlev Olsen.
Rødovre Gymnasium har faste ordensregler og informerer blandt andet eleverne om, hvordan de skal agere på de sociale medier.
”Det giver et dårligt studiemiljø, hvis der mobbes og deles videoer på Internettet. Derfor har vi altid fat i eleverne, når de starter i 1.G,” forklarer gymnasiets øverste ansvarlige, der ikke oplever problemer med deling af upassende materiale af den ene eller anden art eleverne imellem.
”Vi hører lidt rygter, men der er ikke mange sager, der kommer os for øre. Det er ikke min fornemmelse, at der er et problem med delingen af videoer af krænkende karakter,” lyder det fra rektoren.

Kan bortvise elever
Hvis nuværende elever bliver sigtet i den konkrete sag, vil det ikke få betydning for deres skolegang, da sagen ikke har direkte relation til skolen. Hvis en elev derimod optager og deler en stødende video på skolens område eller af en anden elev, kan det ende med en bortvisning af den pågældende elev.
”Jeg har lovhjemmel til at bortvise elever, hvis det er skolerelateret og den hjemmel har jeg tænkt mig at gøre brug af, hvis det skulle ske” siger Peter Ditlev Olsen.

Annonce
Kommentarer
Top