Annonce


Pårørende får egen kræftgruppe
Jane-og-Marie.-Kredit-Hvidovre-Kommune.jpg

PÅRØRENDE TIL KRÆFT: Marie Bache Hansen (tv) er Rødovres kræftkoordinator. Sammen med Jane Sannung fra Hvidovre starter hun nu en ny pårørendegruppe op. Du kan høre mere om tilbuddet eller tilmelde dig pårørendegruppen ved at kontakte kræftkoordinator Marie Bache Hansen på tlf. 36 37 81 90 eller sundhedscenter@rk.dk. Foto: Hvidovre Kommune

PÅRØRENDE TIL KRÆFT: Marie Bache Hansen (tv) er Rødovres kræftkoordinator. Sammen med Jane Sannung fra Hvidovre starter hun nu en ny pårørendegruppe op. Du kan høre mere om tilbuddet eller tilmelde dig pårørendegruppen ved at kontakte kræftkoordinator Marie Bache Hansen på tlf. 36 37 81 90 eller sundhedscenter@rk.dk. Foto: Hvidovre Kommune
Kræft Selvom den der får kræft sjældent er alene, kan det godt være en ensom ting at være pårørende til en kræftsyg. Nu kan du få støtte sammen med andre.

Er du nær pårørende til en kræftsyg, kan du nu få støtte sammen med andre i samme situation.
Sådan lyder budskabet fra Rødovre Kommune, der sammen med Hvidovre Kommune har skabt en pårørendegruppe for nærmeste pårørende til en kræftpatient, hvor du kan få støtte til at håndtere livet som pårørende og mindske følelsen af at stå alene.
Her kan du tale med andre om dine bekymringer og tanker, som mange får, når deres ægtefælle, forælder eller andre nære får en kræftsygdom.
”At være pårørende til et sygt og måske døende menneske kan ses som en slags kærlighedsarbejde,” siger kræftkoordinator i Rødovre Sundhedscenter, Marie Bache Hansen.

En kærlighedskamp
I pårørendegruppen vil du også få viden og brugbare redskaber, du kan bruge i din hverdag som pårørende. En kræftsygdom i den nærmeste familie er nemlig en hård omgang. Sygdom rammer ikke kun den, der bliver syg; ægtefælle og andre nære pårørende bliver også ramt.
”Det er et super brændstof, som får folk til at magte det utroligste. Men der er også en stor risiko for, at de på sigt brænder ud,” siger Marie Bache Hansen om de pårørendes kærlighedskamp.

Annonce

Også godt på lang sigt
En kamp der bliver nemmere, hvis den ikke skal kæmpes alene. Derfor kan pårørendegrupperne være en god idé både på kort og på lang sigt.
”Det kan for nogle være en svær tanke at skulle dele noget så intenst og privat med andre,” fortæller Marie Bache Hansen ”Nogle af deltagerne i de tidligere pårørendegrupper mente til at starte med ikke, at tilbuddet var noget for dem, men det syn ændrede sig hurtigt, da de startede i gruppen – faktisk ved jeg, at de forsat mødes, selvom gruppeforløbet er slut.”
Pårørendegruppen er for borgere i Rødovre og Hvidovre, som er nær pårørende til en kræftsyg.
I pårørendegruppen er der plads til 8-12 deltagere, som ledes af kræftkoordinatorer Marie Bache Hansen og Jane Sannung, fra henholdsvis Rødovre og Hvidovre Kommune.

 

Kommentarer
Top