Annonce


Overtidssejr til RMB
WEB_Thomas-Olsen.jpg

Metalligaen, Ishockey: R¿dovre Mighty Bulls - Gentofte Stars. Thomas Olsen

Thomas Olsen sikrede med sin teknisk flotte scoring til 2-2 forlænget spilletid. Foto: BP
Ishockey RMB måtte kæmpe hårdt for, at få to point med hjem fra udekampen mod Herlev Eagles. Specielt i anden periode var op ad bakke, da det på grund af udvisninger tidligt i perioden, var svært at finde rytmen. Unge William Rørth kom i mål midt i anden periode, han holdt "nullet" og havde sin store andel i RMBs sejr.
Herlev Eagles – Rødovre Mighty Bulls
2-3
(1-1, 1-0, 0-1, 0-1)

11:50 1-0 Frederik Bjerrum (Thomas Søndergaard, Karl Beckman)
32:30 2-1 Mathias Thinnensen (Thomas Søndergaard, Benjamin Mauritzen)

 

17:50 1-1 Nicklas Carlsen (Connor Hardowa, Anders Schultz)
48:27 2-2 Thomas Olsen (Kasper Jensen, Frederik Kaels)
61:12 2-3 Sebastian Bergholt (Nicklas Carlsen, Connor Hardowa)

Udvisninger:
06:29 Emil Birk Christensen, Herlev (Slashing)
11:38 Jacob Böll, Rødovre (Interference)
12:46 Connor Hardowa, Rødovre (Tripping)
15:52 Christoffer Gath, Herlev (Slashing)
23:11 Matthias Asperup, Rødovre (High Sticking)
26:04 Jacob Böll, Rødovre (Bording)
29:41 Thomas Søndergaard, Herlev (Slashing)
33:23 Anders Schultz, Rødovre (Tripping)
45:54 Dallas Maxwell, Herlev (Slashing)
54:16 Morten Andreasen, Rødovre (Holding)

Skudstatistik: 26-21 (7-6, 15-7, 3-7, 1-1)

Tilskuer: 612

Rødovre Mighty Bulls skulle i udekampen mod Herlev Eagles forsøge, at komme på sejrskurs igen, efter det skuffende nederlag til Hvidovre Fighters søndag eftermiddag.
”Tyrene” stillede i Herlev op uden fem skadede spillere. Rasmus Astrup, der søndag aften blev opereret for en blodprop i hjertet, samt Patrick Flügge, Mads Eller, Jonas Sass og Steffen Klarskov. Det forventes, at Mads Eller og Steffen Klarskov begge er med i udekampen mod Rungsted på fredag.

Lige første periode.
Rødovre fik en fin åbning på kampen, og lagde pres på hjemmeholdet fra start. Anders Schultz havde et godt forsøg, efter en fin pasning fra Philip Schultz, men afslutningen gik tæt forbi mål.
Efter fem minutters spil, havde hjemmeholdet en stor mulighed, men Gasper Kroselj tog sig sikkert af forsøget.
Efter syv minutter fik hjemmeholdet en udvisning, og i powerplay tilspillede RMB sig flere gode muligheder, men Mark Schlæger i hjemmeholdets mål, præsterede flere gode redninger.
Midt i perioden måtte Jacob Böll to minutter i straffeboksen, og Herlev behøvede blot tolv sekunder i overtal til, at bringe sig foran, på en scoring af Frederik Bjerrum.
Umiddelbart efter hjemmeholdets scoring, måtte Connor Hardowa en tur i straffeboksen, og ”Tyrene” blev lagt under pers. Efter et minuts powerplay, sendte hjemmeholdet pucken i mål, men målet blev underkendt for offside i målfeltet. Herlev fortsatte med at presse på, men Gasper Kroselj i Rødovremålet forhindrede endnu en scoring til hjemmeholdet.
Med fire minutter tilbage af første periode, blev det hjemmeholdets tur til, at tage plads i straffeboksen. Rødovre fik lagt et fint powerplay, med flere kvalificerede afslutninger. Da der resterede to sekunder af udvisningsperioden, sendte Connor Hardowa en præcis pasning til Nicklas Carlsen tæt under mål, som slog pucken i mål til 1-1, efter en spillemæssig lige første periode.

Annonce

Der var ikke meget der fungerede i anden periode.
Rødovre kom forfærdeligt ud til anden periode, og præsterede flere uprovokerede pasninger. Bedre blev det ikke, da Matthias Asperup efter kun tre minutter inde i perioden, fik to minutter for High Sticking. Det blev begyndelsen til et massivt pres mod Rødovres mål. Efter udvisningsperioden, holdt hjemmeholdet presset og der var meget ”trafik” i Rødovres forsvars zone. Jacob Böll måtte midt i perioden, endnu engang tage plads i straffeboksen for en Bording, og det betød, at hjemmeholdet fastholdt deres massive spillemæssige overtag.
RMB var netop blevet fuldtallige, da det fortjent lykkedes Matias Thinnesen at bringe hjemmeholdet foran 2-1.
Efter scoringen, fortsatte et tændt hjemmehold med at presse hårdt på, og ”Tyrene” virkede modløse. Et minut efter hjemmeholdets føringsmål, blev der dømt Tripping mod Anders Schultz, og Herlev fortsatte med at lægge pres.
Umiddelbart efter Anders Shultz udvisning, gik en Herlevspiller meget tæt på Gasper Kroselj og fik ramt den skadede hånd. Med tydelige smerter, måtte Kroselj forlade banen, og overlade målmandsposten til unge William Rørth, som kom i mål med seks minutter tilbage af anden periode, og halvandet minut i boksplay.
Det var ikke til at se, at William Rørth kom ”kold” på isen. Flere gode redninger i boksplay, og en super redning fire minutter inden pausen, alene med en Herlev spiller, i helt fri position.
En anden perioden, hvor der ikke var meget der fungerede for RMB, der virkede modløse.

RMB investerede mere i tredje periode.
Rødovre kom meget bedre med i tredje periode, og lagde pres på hjemmeholdet fra periodens start. Efter fem minutter, havde Matthias Asperup to forsøg på målrammen. Herlev fik to minutters straf for en Slashing, med trods flere gode forsøg i powerplay, lykkedes det ikke at få udlignet.
Herlev var igen blevet fuldtallige, da Kasper Jensen sendte Thomas Olsen afsted i banens højre side. Olsen gik elegant forbi en Herlev back, hvorefter han lagde pucken op i ”krydset”. En teknisk flot scoring, og udligning til 2-2 hvor der resterede elleve minutter.
RMB fortsatte med at have initiativet, kun afbrudt af to minutter i undertal, hvor Morten Andreasen fik to minutter for Holding. Et solidt boksplay og sikkert spil af William Rørth i Rødovremålet, holdt hjemmeholdet fra scoring.
Kampen skulle dermed afgøres i overtid, og efter kun et minut og tolv sekunder, afgjorde Sebastian Bergholt kampen til RMBs fordel, da han sikkert udnyttede Nicklas Carlsens fine pasning.

Magnus Bogren tilfreds med to point.
Om den tvivlsomme RMB indsats i anden periode, sagde Rødovres træner Magnus Bogren. ”Vi har for mange powerplay situationer, hvor de får momentum og kommer ind i kampen. Men vi kommer fint tilbage. Jeg syntes vi viser god karakter, har styr på tredje periode, Thomas Olsen scorer et fint mål, og William Rørth kommer ind i anden periode, midt i powerplay og har mange fine redninger, så der er fint med to point i dag” slutter Magnus Bogren.

 

Top