Annonce


Ny podcast klæder dig på til Rødovre
ferdinand.jpg
Det er ikke hver dag dine loale skribenter kaster sig over mikrofoner og giver sig tid til at snakke bag om teksten. Men det sker i Ferdinand. Foto: Ian Nielsen
ferdinand Det starter med et forsigtigt lille tyrebrøl, men på sigt kommer det til at lugte meget mere af kostald, når vi på avisen tager den lokale nyhedstyr ved hornene i vores faste podcast 'Ferdinand'. Vi håber du lytter med. Denne uges podcast er ude nu.
Fakta

Du kan lytte til Ferdinand på rnn.dk og på iTunes.
Kan du lide hvad du hører, må du også meget gerne give os en god anmeldelse, da de er med til at gøre det nemmere for andre at finde frem til det digitale tyrebrøl.

Lyden af avissider der vendes ved middagsbordet er en af de mest traditionsrige, men nu behøver du ikke længere bladre alle siderne igennem, hvis du kun vil have et hurtigt overblik over hvad der sker i Rødovre.
Ferdinand er navnet på byens nye podcast, der giver dig et hurtigt view over de vigtigste nyheder, og giver dig idéer til, hvad du skal bruge weekenden på.
I Ferdinand kommer du fremover også til at kunne komme med mellem linjerne i de mange lokale nyhedshistorier, når vi løfter sløret for nogle af de ting, der ikke lige kommer med på tryk.
Denne gang kan du eksempelvis høre meget mere om, hvad journalisten blev mest forarget over, da han var på trafikpatrulje med politiet foran Hendriksholm Skole, hvad den afgående leder på Rødovregaard mener, der skal til for at gøre foreningssmørhullet til et bedre sted, og hvad Rødovres provst egentlig mener om såkaldte homovielser.

 

Annonce

Top