Annonce


Nu kører det på skinner – Kommunalbestyrelsen godkender letbanen
letbane.jpg
Kommunalbestyrelsen i Rødovre har netop godkendt grundlaget, så byggeriet kan gå i gang. Letbanen forventes at være på skinner i 2024. Foto: Presse
letbanen Kommunalbestyrelsen godkendte tirsdag aften grundlaget for Hovedstadens Letbane.
Fakta
  • Det forventes, at letbanen åbner i 2. halvår 2024
  • Budgettet for letbanen er blevet opdateret efter udbud af kontrakter, og det giver ikke anledning til ændringer i Rødovre Kommunes forventede betalinger
  • I den samlede økonomi for letbanen er der fastholdt økonomiske reserver på mere end det anbefalede niveau
  • Det forventes, at det samlede letbaneprojekt kommer til at koste ca. 6,2 mia.kr.
  • Når alle i ejerkredsen har godkendt økonomien, kan byggeriet starte. Det omfatter: staten, Region Hovedstaden og kommunerne Rødovre, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

Økonomien holder og Kommunalbestyrelsen har derfor godkendt planerne for den kommende letbane, der forventes at være på skinner i 2024.

Hovedstadens Letbane har gennemført et udbud af anlægs- og driftskontrakterne, og det giver ikke anledning til ændringer i Rødovre Kommunes udgifter til letbanen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Annonce

Letbanen titter kun lige akkurat ind i Rødovre og kommunen er i gang med planlægningen af en letbanestation som bliver placeret på Slotsherrensvej 400. Stationen får navnet ”Rødovre Nord” og Rødovre Kommune skal gennemføre en række byggerier for at tilpasse vejnettet til letbanen. Det omfatter blandt andet en forplads til den nye letbanestation.

”Nu er den endelige beslutning taget, og letbanen skal på skinner. Vi kommer til at leve med byggeri i en del år, men det kommer til at give et stort løft til hele Islev, når den står færdig. Det spiller perfekt sammen med den byfornyelse, vi allerede er i gang med på Islevbrovej,” udtaler borgmester Erik Nielsen (S) i en pressemeddelelse.

Den nye letbane forventes at få 13-14 mio. årlige passagerer og kommer til at køre fra Lyngby i nord til Ishøj i syd. Islev i Rødovre bliver koblet op på det nye stationsnet med direkte og hurtig transport til bl.a. DTU i Lyngby og hospitalerne i Glostrup og Herlev. 

Kommentarer
Top