Annonce

NM til Hwarang og to klar til VM
50-Hwarang_VM-klar-Tobias-og-Lucas.jpg
Tobias Hyttel til venstre og Lucas Klint yderst til højre med deres træner og formand Tarik Setta, efter de har kvalificeret sig til VM i Tunesien i april måned. Foto: Privat
TAEKWONDO Hwarang Rødovre har to kæmpere klar til VM for juniorer og det blev til flere medaljer, da Rødovre var flot repræsenteret til NM i taekwondo.

Hwarang Rødovre var for nylig til både NM i Finland, hvor de deltog med seks kadetter, mens klubbens juniorer og seniorer var i Belgien til Keumgang Open, som var et udtagelsesstævne for juniorer til VM, som afholdes i april i Tunesien, mens teknikeren Danish var med poomsae-landsholdet til teknikstævne i Frankrig.
“Vores Kadetter gjorde et fantastisk arbejde i Finland, hvor Jinin og Celina begge, efter tre kampe, fik velfortjente sølvmedaljer. Begge kæmpede nogle gode kampe, så det lover godt for 2018,” siger bestyrelsesmedlem Lars Hyttel. Han fortsætter om NM:”Klubbens lille tekniske geni August var ikke til at stoppe og i han kunne fortjent kalde sig nordisk mester. I finalen havde han et pointgab på 20 point.””David, som sluttede 2017 af i forrygende form, startede 2018 i samme gode stil, ligeledes ved at vinde NM guld.””Hamad og Filikci tabter desværre deres første kamp, men vi er utrolig stolt af vores kadetter, som alle viste høj klasse,” slår Hyttel fast.

To juniorer kvalificerede sig til VM
I Belgien var der en vigtig turnerng for Hwarangs bedste juniorer, der skulle forsøge at kvalificere sig til VM i april måned.
“Lucas klint, som er førsteårs junior, skulle vinde tre kampe for at sikre sig en VM-plads, som han har trænet så hårdt for. Lucas gav ikke sine modstandere nogen chancer og stod,  efter tre vundne kampe, i finalen, som han desværre tabte til en hollænder, men vigtigst af alt, sikrede han sig en VM-plads i junior -55 kilo,” fortæller Lars Hyttel, som fortsætter om sin egen søn, Tobias.
“Han skulle ‘bare’ vinde en kamp for at sikre sig VM-pladsen i -48 kilo, da han havde en sølvmedalje  fra Kroatien Open samt DM-guld. Tobias sad over i første runde og hans første kamp blev derfor i Semifinalen, som han vandt med en sikker sejr på pointgap.”
“I finalen ventede stærk græker, men heller ikke han kunne stoppe Tobias, som vandt 22-7 og dermed guld,” siger Lars Hyttel. Dermed har både Tobias Hyttel og Lucas Klint indfriet udtagelseskravene og er kvalificeret til VM.”Younes røg ud i anden kamp, mens Jalal og Mariam, der var med som senior og fik en flot debut, begge tabte i første runde.”
“Søndag var Yasmin eneste kæmper fra Hwarang, som skulle i kamp. Efter tre flotte kampe fik hun sølv om halsen,” fortæller Hyttel, der, på klubbens vegne, også kunne glæde sig over teknik-kæmperen Danish flotte resultater. 
“Som sædvanlig kom han med hjem flere medaljer, denne gang en af guld i par og en bronze i mix,” slutter Lars Hyttel.

Annonce
Kommentarer
Top