Annonce

Mighty Bulls opruster
RMB-rungsted_070_201017_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey, Fredag 20/10/17: Rødovre Mighty Bulls - Rungsted Seier Capital 2-3. Magnus Bogren

Magnus Bogren får snart yderligere en udlænding at disponere over. Hvem, vil Mighty Bulls endnu ikke afsløre. Foto: Brian Poulsen/arkiv
ishockey Direktør Bjørn Sørensen har løftet sløret for, at Mighty Bulls vil opruste i nær fremtid. ”Det bliver en udlænding, der kan tilføre holdet noget på og udenfor banen,” siger Bjørn Sørensen.

Slutspillet nærmer sig og Rødovre har i den grad vist, de hører til blandt de bedste mandskaber i Metalligaen. For at give holdet de bedst tænkelige muligheder for at komme så langt som muligt, har man valgt at opruste.
”Vi har Rasmus Astrup ude, som har haft stor betydning for holdet. Ham vil vi gerne erstatte, men vores træner Magnus Bogren er dog forbeholden. Han har pointeret, at hvis vi skal have forstærkninger, så skal det være af høj kvalitet både på isen, men i ligeså høj grad i omklædningsrummet. Det skyldes, han mener, vi allerede har en stærk trup og tilgang kan give mere uro, end det kan gavne.”

Alligevel er de kommet til enighed om en spiller.
”Det bliver en udlænding, der kan tilføre holdet noget på og udenfor banen,” siger Bjørn Sørensen. Han fortsætter:
”Alt er ikke på plads endnu, men det vil være en forstærkning, som vil glæde vores fans. Det er jo heller ingen hemmelighed, at vi har lovet vores fans, at der vil komme forstærkninger. Det har altså også stor betydning for vores beslutning,” siger Bjørn Sørensen, som håber, den nye udenlandske spiller er med, når Rødovre spiller hjemme mod Odense torsdag den 1. februar.

Annonce

En kamp som Rødovre Lokal Nyt har købt, så der er gratis adgang til kampen.

Kommentarer
Top