Annonce


Målsætningen er Skytte som formand
26-Kenneth-Russel-Skytte_foto-PFJ.jpg
Kenneth Skytte stiller op som formand, når der kommer en ekstra ordinær generalforsamling seneste den 1. februar. Foto: Red.
formandsvalg: Gruppen af utilfredse spillere, ledere og trænere i Avarta vil have Kenneth Skytte som formand.

Selvom Avartas nu tidligere formand Kenneth Mumgaard officielt trak sig fra formandsposten i søndags, er gruppen af utilfredse spillere, ledere og trænere ikke tilfreds, før de har Kenneth Skytte som formand.
”Vi er enige i gruppen, om vi vil have den ekstra ordinære generalforsamling hurtigst muligt. Problemet er, at der allerede er flere dygtige spillere, som er skiftet og flere er på vej væk, fordi de skal have fundet en klub inden marts måned,” siger Skytte. Han fortsætter:
”Trænere og ledere har fået nok og det nytter ikke, man indsætter Mumgaards kone som næstformand og Susanne Thomsen som formand i stedet.”

Skytte er klar med spritny bestyrelse
Han holder fast i, at der skal være en ekstra ordinær generalforsamling, at han er gruppens kandidat og det bliver der ikke ændret på.
”Hvis jeg vinder valget og hele den nuværende bestyrelse derfor vælger at gå, så er vi naturligvis klar med en spritny bestyrelse,” slår han fast og går ikke så meget op i, at en ekstra ordinær generalforsamling koster 20.000 kroner til eksempelvis porto.
”De bliver dækket af nogle unavngivne sponsorer, hvis jeg vinder valget,” slutter Kenneth Skytte.

Annonce
Kommentarer
Top