Annonce

Klar med Avartas fremtid
26-Kenneth-Russel-Skytte_foto-PFJ.jpg
Kenneth Skytte og den utilfredse gruppe er klar til at uddybe deres punkter til den ekstra ordinære generalforsamling.
fodbold Højst utraditionelt har Kenneth Skytte og folkene bag den ene formandskandidat i Avarta offentliggjort et 22 punkters strategioplæg for fremtiden i den grønhvide klub. Den siddende bestyrelse har ikke ønsket at kommentere på udspillet.

Hvis holdet bag den udfordrende formandskandidat i Avarta,Kenneth Skytte, vinder valget på den ekstraordinære generalforsamling onsdag den 31. januar, har de strategien for klubbens fremtid klar. 

Helt utraditionelt har de valgt at offentliggøre deres strategi i punktform her på rnn.dk, og som du selv kan se af nedenstående er der både plads og behov for uddybninger på selve generalforsamlingen og selvfølgelige sprogfloskler som ‘synlig ledelse’ ‘klar kommunikation’ og ‘åbenhed og ærlighed’ med i de sten, der skal bane vejen for en god klub i Espelunden. Det er blandt andet et løfte, at man vil sikre, at alle hold har bolde at spille med. 

Annonce

Noget ingen rigtigt kan være uenige i, er en lille smule vigtigt, når man nu engang skal spille fodbold, med mindre ens træner har et billede Mathias Sammer hængende på væggen, men bedøm selv. Her er deres 22 punkter.

1. Projekt Sport: Unge og sport i Rødovre – Børnehave, SFO og skoler

  1. Samarbejde med Rødovre Kommune og institutioner
  2. Genoprette og udbygge samarbejdet med Green Entertainment
  3. Sikre, at alle hold i BK Avarta har bolde og materialer. Klubben vil være behjælpelig med spillertøj. 
  4. Sikre samarbejde på tværs af årgange
  5. En sportslig ledelse for bredde og elite
  6. Sikre åbenhed og ærlighed
  7. Genindføre en forældreforening
  8. Oprette et sponsorudvalg/team
  9. Sikre at vore hold spiller i de bedste rækker, ved at højne standarden i elite- samt bredde.
  10. Kort afstand mellem medlem og bestyrelse
  11. Sikre, at det er træneren, der sætter holdet og ikke bestyrelsen
  12. Vores unge medlemmer skal på 1. senior – den grønne tråd
  13. Opdatering af hjemmeside og diverse sociale medier
  14. Synlig ledelse
  15. Sammen skaber vi resultaterne
  16. Klar og informativ kommunikation 
  17. Møder med årgangsleder/trænere kvartalsvis eller efter behov
  18. Idékasse som vil findes på hjemmeside, samt i Café Avarta, til ris og ros.
  19. Arrangementer for klubbens medlemmer
  20. Webshops
  21. Foreningsleder fest
Kommentarer
Top