Hvem vælger du til at passe på din alderdom
seniorraadsvalg_003_040118_BP.jpg

VALG TIL SENIORRÅDET: Ruth Mørch genopstiller ikke som formand for SeniorRådet, men til gengæld er der 22 andre kandidater, der rigtig gerne vil have din stemme. Den kan du afgive via brev til Rødovre Kommune i de kommende uger. Her ses nogle af medlemmerne pakke stemmesedlerne ned inden de bliver sendt ud til de knap 10.000 seniorer i Rødovre, der kan stemme frem til den 6. februar. Vær dog opmærksom på, at PostNord sandsynligvis skal bruge et stykke tid på, at de brev når frem til kommunen og kan blive talt med som en gyldig stemme. Foto: Brian Poulsen

VALG TIL SENIORRÅDET: Ruth Mørch genopstiller ikke som formand for SeniorRådet, men til gengæld er der 22 andre kandidater, der rigtig gerne vil have din stemme. Den kan du afgive via brev til Rødovre Kommune i de kommende uger. Her ses nogle af medlemmerne pakke stemmesedlerne ned inden de bliver sendt ud til de knap 10.000 seniorer i Rødovre, der kan stemme frem til den 6. februar. Vær dog opmærksom på, at PostNord sandsynligvis skal bruge et stykke tid på, at de brev når frem til kommunen og kan blive talt med som en gyldig stemme. Foto: Brian Poulsen
Valg Dette er ikke en historie om private hjemmehjælpsfirmaer, der går konkurs i tide og utide, men i stedet en rettidig opfordring til at stemme til SeniorRådsvalget inden den 6. februar. Det var der sidste gang kun fire ud af 10 seniorer, der gjorde, og det er synd, for SeniorRådet påvirker hele din hverdag.
Dem kan du stemme på til SeniorRådsvalget, senest den 6. februar. Dem kan du stemme på til SeniorRådsvalget, senest den 6. februar. 

Solveig F. Petersen 
Daisy Filipsen
Tove W. Bahne
Hanne Jørgensen
Birgit Lindahl
Klaus Hejl
Vagn Kjærgaard
Ole Højstrøm
Ingelise Geller
Yvonne Jørgensen
Anne Christiansen
Preben Riel
Paul Pihl
Marianne Christensen
Erik Haldbæk
Jan Hylleborg
Ulla Spangtoft
Jann Larsen
Merete Matz
Birte Madsen
Jan Bothmann
Hanne Dalsgaard

 

Det er ikke ligegyldigt, hvem der bestemmer i SeniorRådet. Byens ”ældste” høringsorgan er nemlig et af de mest magtfulde i byen, og gentagende gange har Rødovres politikere lavede ændringer i de politiske forslag efter kritik fra SeniorRådet.
Derfor er der også ekstra god grund til at gøre brug af sin stemmeseddel, når den en af dagene – hvis Gud og PostNord vil det – dumper ned i postkassen.
”Hvis man vil gøre sin stemme gældende, skal man være sikker på, at rådhuset har dit svar i starten af februar, da vi tæller stemmerne sammen den 7. februar,” påpeger SeniorRådets formand, Ruth Mørch.
Hun håber, at størstedelen af de 10.000 potentielle vælgere stemmer.
”I hvert fald mere end de 40 procent, som stemte sidst,” siger hun ærgerligt.
SeniorRådet fik afslag på en anmodning om at lade valget foregå samtidig med valget til kommunalbestyrelsen, selvom det i andre kommune har fordoblet stemmeprocenten.
”Derfor håber vi nu, at vi med dette opråb gennem lokalavisen som vi ved, at mange af de stemmeberettigede læser hver uge, kan nå en lidt højere stemmeprocent end sidst. Det er vigtigt, at vi kræver vores demokratiske ret, og gør vores stemme gældende,” siger Ruth Mørch.
”Vi er de ældres talerør. Vi kommer med høringssvar på kvalitetsstandarderne, der er vigtige for den service borgerne for og vi har påvirket ældrepolitikken. Når vi giver høringssvar også til demenshandleplaner eksempelvis, så lytter politikerne til os. Det kan vi se, når vi følger med i de resultater, der bliver forhandlet frem i kommunalbestyrelsen. Vores høringssvar er altid med i sagerne. Der er ting, de ændrer efter de har lyttet til os. Også på trafik og miljø området, som er vigtige for os eller når kommunen laver en særlig ældreversion af deres hjemmeside,” tilføjer Ruth Mørch.
Hun genopstiller ikke til posten som formand, eller til rådet i det hele taget.
Det er der til gengæld 22 andre der gør, så der kommer spænding og kamp om pladserne i år.
”Nu har jeg været formand i 11 år. Der trænger til nye kræfter i SeniorRådet og så har jeg vist også gjort, hvad jeg kunne. De andre medlemmer har opfordret mig til at genopstille, men jeg vil gerne stoppe før jeg bliver dømt ude, og jeg har også en masse andet jeg gerne vil bruge min tid på nu,” siger Ruth Mørch, der også er Årets Ildsjæl i Rødovre i år 2017.

Annonce

 

Kommentarer
Top