Annonce

Hvem skal bestemme over dit vand
vand-have_BEELINE.jpg

Rødovre Kommune afblæser vandkrisen indtil videre efter, at vanvittigt overforbrug nu er normaliseret.

Vil du være med til at have indflydelse på vandløsningerne i Rødovre? Foto: BeeLine
Bestyrelsesmøde HOFOR, der til daglig sørger for vand både til og fra din bolig, er på jagt efter to brugere, der kan repræsentere borgerne i selskabets bestyrelser.

Der er store udfordringer med klimaændringer og grundvand på tapetet, når HOFORs mange vand og spildevandsselskaber mødes og planlægger fremtiden.

Derfor er det heller ikke uvæsentligt, hvordan vi indretter vores byer, eller hvem der tager beslutningerne om det.

Annonce

 Disse og mange andre indsatser kan nemlig kun gennemføres effektivt i samarbejde med forbrugerne. Som forbruger hos HOFOR kan man heldigvis få indflydelse på beslutningerne ved at stille op til bestyrelserne i forsyningsselskabets vand- og spildevandsselskaber eller ved at stemme på to kandidater blandt de opstillede.

 Valg frem til den 3. april
Frem til den 3. april skal der vælges to fælles forbrugerrepræsentanter til selskabets 16 vand- og spildevandsselskaber. Kandidaterne bliver valgt demokratisk blandt selskabets omkring en million forbrugere og sidder i bestyrelsen i fire år. Som forbrugerrepræsentant har man indflydelse på mange beslutninger.

“Når alle i dag kan tage en dukkert i det rene vand i Københavns Havn, fordi HOFOR har bygget underjordiske bassiner, hvor regn- og kloakvand opsamles i stedet for at ryge i havnen. Når 1 mio. forbrugere hver dag har vand i verdensklasse direkte fra hanen. Eller når Brøndby, som den første kommune i hovedstadsområdet får leveret drikkevand med mindre kalk i. Så er det alle sammen eksempler på emner, der drøftes i bestyrelserne,” siger HOFORs administrerende direktør Lars Therkildsen.

 

Brug din stemme
Han opfordrer derfor selskabets forbrugere til at benytte muligheden for at få indflydelse:

Vand, spildevand og klimatilpasning er væsentlige forhold, som vedrører os alle. Derfor er det naturligt, at forbrugerne får indflydelse på udviklingen af selskabet, og jeg vil opfordre alle i vores forsyningsområde til at bruge den indflydelse ved enten at stille op som kandidater eller ved at stemme på deres foretrukne kandidater,” afslutter Lars Therkildsen.

Kommentarer
Top