Annonce


Hovmod står for fald!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Jeg havde dårligt meldt mig ud af Folkekirken, førend det gik galt.

Fredag aften. Jeg ville køre lidt tidligere hjem for at kunne nå at hente min kones tøj fra renseriet.
Først er jeg ved at blive kørt ned af en cyklist. Jeg tænker: ”Puha det var tæt på.” Så af en eller anden uforklarlig årsag, går min fod spontant i stykker. Jeg vrikker om og falder lige så kort jeg er.
Det var ikke, fordi jeg løb (jeg løber aldrig – det er sådan en principsag, jeg har. Jeg har firmabil). Nej, jeg står bare ret op og ned og anklen laver et af de der vrid, hvor man kan se sine fodsåler OPPE fra. Jeg ryger direkte ned på knæet. Jeg tænker: ”OK, jeg faldt. Hurtigt op og håbe på at INGEN så det”. Jeg når kun lige at tænke tanken, da min skuldertaske rammer mig så hårdt i nakken, at jeg knalder skalde-panden lige durk i asfalten.
Jeg kommer på højkant. INGEN har set noget. Jeg styrter ind i bilen. Lukker døren og råber så ”AV FOR FANDEN I RØVEN HVOR GØR DET ONDT!”
Jeg drøner ned for at hente det der rensetøj. Selvfølgelig er der IKKE en P-plads i nærheden. Jeg parkerer så langt væk fra renseriet, at selv NASA ville tænke: ”Det er godt nok langt væk”.
I en gangart, som bedst beskrives som en blanding af Quasimodo og en Pingvin, bevæger jeg mig mod renseriet. Da jeg endelig kan lægge hånden på dørhåndtaget opdager jeg, at min pung er væk. Jeg må have tabt den under styrtet.
Quasimodo-pingvinen bevæger sig tilbage til køre-
tøjet. Tilbage til gerningsstedet. Min pung lå der på jorden – åbenbart bare en af mine HELDIGE dage. Tilbage til renseriet. Ja, nu var P-pladsen så taget og jeg måtte parkere – om muligt – ENDNU længere væk. Quasimodo-pingvin gang til renseriet – nu akompagneret af svære eder og forbandelser.
Da jeg kom ind i renseriet, kiggede ekspedienten underligt på mig. Som om hun havde set en skaldet bæver med rygsæk og en renseribon. Jov, hun var noget pænere end mig – men derfor behøver man jo ikke at nedstirre andre lident kønnere mennesker. Jeg betalte og begav mig ud på dagsrejsen tilbage til min bil. Først der fik jeg tid til at besigtige mine skader: Højre ankel øm og hævet. Venstre knæ var en stor hudafskrabning med hul på buksen og smurt ind i blod. Venstre del af panden, var en stor blødende hudafskrabning.
Da jeg så mit eget ansigt i bakspejlet, var mit ansigtsudtryk meget lig ekspedientens: ”Hvad fanden er der sket med dig, bæver ?”
Når man tænker over, at jeg faktisk var i gang med at udvise næstekærlighed – altså hente konens rensetøj – så mener jeg alligevel, at vor Herres reaktion på min udmeldelse af Folkekirken, var i den hårde ende af karakterskalaen.

Kommentarer
Top