Annonce


Endnu et nederlag til RHs håndbolddamer
RH_damer-HIK_024_250217_BP.jpg

Håndbold 2 division damer: Rødovre Håndboldklub - HIK

Cecilie Langs to flotte scoringer rakte ikke til point mod Hadsten. Foto: BP
Håndbold Efter en godkendt første halvleg, blev Rødovres håndbolddamer overmatchet i anden halvleg.
Rødovre HK – Hadsten Håndbold
18-29
9-12

Simone Dillon                           5 mål
Emilie Tautoft                           3 mål
Katarina Juul Hansen              3 mål
Cecilie Lang                             2 mål
Katrine Clasen                         2 mål
Anna Stensbøl                         1 mål
Line Kejser                               1 mål
Rebekka Sejdenfaden              1 mål

Josefine Orby Poulsen            12 mål
Laura Christiansen                    6 mål
Ditte Aaen                                  4 mål
Kathrine Skipper                        2 mål
Ida Jespersen                            2 mål
Sara Kececi                               1 mål
Sara Kjærsgaard                        1 mål
Kristina Schøler                          1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 3
Hadsten Håndbold: 1

Tilskuer: 100

Rødovres håndbolddamer havde søndag eftermiddag besøg af Hadsten Håndbold, som ligger placeret på en sjette plads i damernes 1. division.
Efter sidste weekends store nederlag til EH Aalborg, så må der mod Hadsten være lagt op til, at de lokale håndbolddamer få revancheret sidste weekends ydmygelse.

Rødovre kom rigtig godt fra start, og var foran 4-1 efter fem minutters spil, på tre scoringer af Simone Dillon og et enkelt mål af Rebekka Sejdenfaden fra stregen. Cecilie Lang bragte hjemmeholdet foran 5-3 efter ti minutter, hvor hun fangede en tværaflevering, og alene med gæsternes målvogter sendte bolden sikkert i mål. Det blev 6-4 ved Katrine Clasen inden Hadsten fik udlignet til 6-6. Katarina Juul Hansen bragte igen hjemmeholdet foran, hvorefter gæsterne med to scoringer, kom foran for første gang i kampen. Emilie Tautoft fik udlignet til 8-8 og det stod 8-10, da hjemmeholdet misbrugte et straffekast. Med fem minutter tilbage af første halvleg, reducerede Line Kejser til 9-10, og det blev den sidste Rødovre scoring i første halvleg. Gæsterne lukkede første halvleg med to scoringer, og kunne gå til pause med en tre målsførring 9-12.
En første halvleg, hvor Rødovre var godt med. Der blev vist dejligt aggressivt forsvarsspil med god bevægelse, og god kreativitet angrebsmæssigt.
En skidt afslutning på første halvleg, efter at have været godt med. Et brændt straffekast og manglende kvalitet i afslutningerne, gav gæsterne et godt udgangspunkt til anden halvleg.

Annonce

Rødovre kom forfærdeligt ud til anden halvleg. Efter fem minutter havde Hadsten bragt sig foran 9-15 og havde i realiteten afgjort kampen. Hjemmeholdet havde svært ved, at finde muligheder overfor gæsternes forsvar, som i øvrigt ikke ramte niveau. Katarina Juul Hansen fik med to scoringer reduceret til henholdsvis 10-15 og 11-17 og unge Katrine Clasen til 12-18 ti minutter inde i anden halvleg. Midt i halvlegen, fik Simone Dillon reduceret til 13-22 på straffekast, efter en periode, hvor hjemmeholdet angrebsmæssigt var ufarlige, med afslutninger af ringe kvalitet.
Gæsterne bragte sig med tre scoringer foran 13-25, inden Emilie Tautoft fik reducerede til 14-25.
Simone Dillon, Emilie Tautoft og Cecilie Lang fik med hver en scoring reduceret til 17-26, inden Hadsten med endnu tre scoringer øgede til 17-29. Med kampens sidste scoring, fik Anna Stensbøl reduceret til kampens slutresultat 18-29.
En anden halvleg, hvor hjemmeholdet ikke kunne holde første halvlegs niveau, hvor det var svært, at se hvilket hold der var bedst placeret i rækken.
Det blev på ingen måde spænding om kampens udfald i anden halvleg, hvor hjemmeholdet blev overmatchet, og gæsternes Josefine Orby Poulsen gjorde ondt på hjemmeholdet, med en overbevisende indsats og tolv scoringer.

Rødovre spiller igen på søndag den 4. februar kl. 15 ude mod Horsens Håndbold Elite.

 

Top