Annonce


Efterlyser tanktyve
ING_32193_38925.jpg
En mand stjal i sidste uge 50 liter benzin fra en tank på Roskildevej. Foto: SignElements
Politi To tankstationer var i sidste uge udsat for tyveri. Politiet efterlyser vidner i begge sager.
Fakta

I begge sager kan politiet kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Det er blevet langt sværere at stjæle benzin på landets tankstationer, men det er stadig ikke umuligt. Mange selskaber åbner først benzinstanderne ved forudbetaling i butikken eller ved brug af kreditkort ved standeren.
Tirsdag den 9. januar klokken cirka 10.20 lykedes det imidlertid alligevel en mand at stjæle cirka 50 liter benzin fra en tankstation på Roskildevej, da han kørte fra stedet uden at betale. Manden kørte i en sort Audi A4 fra 2016 med to nummerplader, der tidligere er meldt stjålet.
Registreringsnummeret på de stjålne plader er: ’BJ 64983’ og Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen.

Stjal pumper
Mandag den 8. januar modtog politiet også en anmeldelse om tyveri fra en tankstation. Ved 13-tiden havde to personer stjålet to såkaldte ’Airfix’ pumper fra en tank på Tårnvej. Pumperne blev stjålet af to personer i en Audi med stjålne nummerplader.
Bilens registreringsnummer var: ‘BS 28161’

Annonce
Top