Annonce


Bjørn Eriksen maler musikken
bjoern-eriksen_014_020118_BP.jpg

NY KUNST I BLODET: Billedkunstneren Bjørn Eriksen er gået musikkens veje og er klar med sine første moderne klassiske kompositioner. Foto: Brian Poulsen

NY KUNST I BLODET: Billedkunstneren Bjørn Eriksen er gået musikkens veje og er klar med sine første moderne klassiske kompositioner. Foto: Brian Poulsen Foto: Brian Poulsen
Kunst og kultur Bjørn Eriksen er mest kendt for at male med pensler på et lærred. Nu maler Rødovres alsidige kunstner musikken med sine første moderne klassiske kompositioner. 
Fakta

De tre udgivelser kan streames på samtlige streamingstjenester: Spotify, Klicktrack, Deezer, iTunes osv.
Kan også lyttes til på SoundCloud.

Øvrige udgivelser:
Lillepigen og dukken, single 2016
Sov lille barn, album 2017

Der er tale om demoer, når du skruer op for lyden på Bjørn Eriksens tre nye udgivelser. Billedkunstneren, der mest er kendt for at udtrykke sig på lærred, sluttede nemlig 2017 af med at udgive sine første moderne klassiske kompositioner i tre udgivelser
Den første udgivelse er hans 1. symfoni: ZIM ZIM som er i tre satser. Den anden udgivelse er et requiem i tre satser, Morning, Midday, Evening. Den tredje udgivelse; Modern Classical Music Bouquet indeholder 14 værker for varierende besætning.
Det er ikke så lidt pæne ord, kunstnerens overgang til den musiske verden, får med på vejen. 
Som komponist maler Bjørn Eriksen musikken, og bruger løs af den billedkunstneriske begrebsverden overført til musikkens.
“For eksempel ”simultankontrasten”, som i billedkunsten bevirker at øjet presses til at se farver som ikke er, med andre ord farver som ikke er malet på lærredet,” er bare en af de ting, der siges om det modige skift. 
På samme måde gælder nemlig i musikken, hvor der i bestemte klanglige sammenhænge høres toner som ikke er skrevet, og det som ér skrevet, opfattes på en anden måde end den skrevne og spillede måde.

Bjørn Eriksen er personligt af den overbevisning, at det moderne klassiske ikke kan overleve uden de klassiske rødder. I billedkunstens verden oplever han at modernismen og postmodernismen forsager rødderne fra klassicismen og renæssancen. Alt er tilladt, bare ikke noget vi ‘har set før’.
“En selvmodsigelse der vil noget, når man tænker på paradigmet i postmodernismen: alt er tilladt og den uendelige frihed truer,” siger han, som kun en kunstner kan. 
Udgangspunktet for disse tre udgivelser er den subjektive oplevelse af, at den moderne klassiske musik nærmer sig en afgrund som består af noget lignende, hvor den musikalske idé ofte reduceres til et klangligt ”kaos”.
Bjørn Eriksens modsvar er at forbinde det klassisk melodiske med det moderne klassiske lydunivers.
“Man skulle nødigt komme for sent med sit requiem,” siger Bjørn Eriksen varmt, og derfor skrev han også Requiem som det første. Alligevel starter demoerne med Zim Zim. 

Annonce

Tre simple idéer
Første sats indledes ganske minimalistisk, intuitionens kraft som herskende idé. Man føres ad tilsyneladende kendte musikalske stier, men med et moderne musikalsk greb. Disharmonien spændes op mod det harmoniske.
“Anden sats bygger på en simpel matematisk idé. En lille melodistump føres fra den øverste del af partituret til den nederste, i gentagne sekvenser. Idé og virkelig kunne dog ikke gå helt i spænd, hvorfor en del af satsen ender med en ‘dekonstruktion’, hvor mønstret bliver nedbrudt og genopbygget, vendt på hovedet og varieret uforudsigeligt,” forklarer Bjørn Eriksen. 
Selve klangen i de enkelte instrumenter, gør at melodistumpen aldrig høres som helt det samme, og presses ydermere af de musikalske vendinger de andre instrumenter gør sig i. En form for musikalsk ”simultankontrast”.
Tredie sats er et modforhold mellem det voldsomme og det spinkle udtryk.
“Den klare melodiske idé og den lykkelige stemning i trediesatsen afrunder og fuldender værket,” vurderer han.

Morning, Midday og Evening
Requiem starter som et næsten klassisk værk, men ændrer karakter undervejs. Først er det ganske klodset og næsten parodisk, med en barnlig skrøbelighed. Langsomt sniger skønheden og melankolien sig ind. Derefter længslen, tvivlen og det ophøjede.
“Som livet selv udfolder Requiem sig i al sin gru og skønhed. Morning, Midday og Evening kan også læses som Ungdom, Voksenliv og Alderdom, eller solens bane på himlen,” filosoferer Bjørn Eriksen.

Modern Classical Music Bouquet
Den sidste komposition består af 14 værker som også leger med det klassiske og det moderne klassiske begreb.
”Der hvor jeg står, ser og hører jeg verden på ny, derfor er undersøgelsen af de enkelte instrumenters klanglige muligheder en grundforskning for mig. Ligeledes er de klanglige sammensætninger af forskellige instrumenter en udfordring for mig,” siger Bjørn Eriksen.
“I Liberation Of The Bassoons forsøger 4 fagotter at spille sammen, og jeg leger jeg med idéen om det trættende i at spille underlægning for andre instrumenter. Fagotterne er levende væsener, der bliver trætte af deres rolle i orkestersammenhæng. Derfor spiller de forkert og går derefter i stå. En af fagotterne foreslår så en anden måde at spille på, men det ender heller ikke alt for godt,” forklarer, Bjørn Eriksen, der ikke synes musikken er noget nyt i hans kunstneriske liv.
Musikken har altid været der sammen med billedkunsten. Eriksen har altid kunnet ‘se’ og altid kunnet ”høre”. Da han var 18 år hørte han sin første symfoni i hovedet, men først nu har han skrevet den! I sine unge dage valgte han ganske vist billedkunsten, men det ser ud til at musikken nu har valgt ham.
Heldigvis, hvis man skal tro sangskriveren Jacob Speake. 
“Jeg har mødtes adskillige gange med Bjørn Eriksen i efteråret 2016 og givet feedback på hans musik, samt undervisning i guitar og klaver. Fra starten slog det mig hvor alsidig en komponist han er; fra børnesange, pop-folk, klassiske korværker til lettere avantgarde, minimalistisk og eksperimenterende instrumentalmusik. På trods af – eller måske i kraft af også – at han er relativt utrænet teknisk set, har han en imponerende skaberkraft, et glimrende gehør og en stor musikalitet,”
understreger Jacob Speake.

Top