Annonce

Avarta styres nu af to kvindelige formænd
webespelunden-avarta1_220610_BP.jpg

PAS PÅ VANDET: Det er ikke småting vores grundvand og spildevand må finde sig i at blive udsat for. Rødovre Kommune har dog forbudt brugen af pesticider, og opfordrer alle private til at gøre det samme. Foto: Brian Poulsen

Den megen uro omkring formand Kenneth Mumgaard betyder, at han har trukket sig som formand. Nu er to kvinder i spidsen for boldklubben, formand er Susanne Thomsen og næstformand er Belinda Meincke Pedersen, som også er hustru til Kenneth Mumgaard. Foto: Brian Poulsen/arkiv
kommentar Ulyksalig baggrund fører til sensation. Utilfredshed blandt nogle af klubbens medlemmer har ført til, at klubbens formand og næstformand nu er kvinder. Og det er formentlig første gang i Danmarkshistorien, at en fodboldklubs bestyrelse har to kvinder i front.

Der er uro i Boldklubben Avarta. En ekstraordinær generalforsamling er tilsyneladende på trapperne. Og det er netop denne utilfredshed, der har ført til den – så vidt vides – utraditionelle person-konstellation i bestyrelsen. Da klubbens hidtidige formand, Kenneth Mumgaard, som følge af den oplyste utilfredshed meddelte, at han ikke vil stå i vejen for klubben og dermed trak sig øjeblikkelig, og det mangeårige bestyrelsesmedlem, Christian Bennekow, blot få dage før begæringen om en ekstraordinær generalforsamling landede hos bestyrelsen, havde meddelt, at han ønskede at trække sig fra bestyrelsesarbejdet, blev den nye bestyrelsessammensætning en mulighed. Bestyrelsens suppleant, Belinda Meincke Pedersen, trådte nemlig ind som afløser for Christian Bennekow, og bestyrelsesmedlem Susanne Thomsen takkede efter opfordring fra de øvrige medlemmer ja til posten som formand. En post hun besidder frem til nærmeste generalforsamling.

  • Det er formentlig første gang i Danmarkshistorien, at en fodboldklubs ledelse har to kvinder i front, mener to af klubbens øvrige bestyrelsesmedlemmer, Ivan Holm og Prosper Raaberg.
  • Vi synes, det – trods den ubehagelige situation, vi befinder os i – er lidt af en bedrift, at have to kvinder som henholdsvis formand og næstformand, tilføjer de.
  • Om det er danmarkshistorie med en eller flere kvindelige formænd i en fodboldklub, tør vi ikke fastslå med sikkerhed. Men vi ved, at det er første gang i Avartas historie. Og det er vi stolte af. Måske er det også noget at lægge mærke til hos ”DBU’s kvindekommission”, siger de med en ”smiley”.
Kommentarer
Top