Annonce

17-årige nedlagde Mighty Bulls
RMB-rungsted_185_201017_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey, Fredag 20/10/17: Rødovre Mighty Bulls - Rungsted Seier Capital 2-3. #1 William Rørth

William Rørth var tilbage i Rødovres mål, da Gasper Kroselj udgik efter 2. periode. Foto: Brian Poulsen/arkiv
ishockey Det var noget af en søndagsfuser, da to 17-årige hvidovrespillere scorede mod et umotiveret Mighty Bulls mandskab, der igen smed tre point til bundholdet.
Rødovre-Hvidovre
2-4
(2-2, 0-1, 0-1)

11:52 1-1 Rasmus Astrup (Asperup og Bergtolt)
20:00 2-2 Matthias Asperup (Carlsen)

 

05:01 0-1 Dennis Christjansen (Daniel Madsen)
15:16 1-2 Rasmus Simonsen (Daniel Madsen og Daniel Høhl Nielsen)
24:47 2-3 Victor Cubars (Nicki Kisum og Sebastian Svendsen)
59:52 2-4 Dennis Christjansen (Björkung og Lundblad), EN

Udvisninger
00:24 Victor Björklund, Hvidovre, 2 min. for tripping
16:22 Oliver Persson, Hvidovre, 2 min. for slashing
20:29 Matthias Asperup, Rødovre, 2 min. for hooking
36:19 Erik Lundblad, Hvidovre, 2 min. for hooking
39:18 Rasmus Simonsen, Hvidovre, 2 min for forsinkelse af spillet
1293 tilskuere

Da Hvidovre løb på isen blev der spillet ”lillebror, lillebro… nej, hvor er jeg træt af dig,” hvorefter der var et minuts stilhed til ære for RSIKs mangeårige træner Joen Luplau, der døde i fredags som 50 årig. Han tabte kampen til kræft.

Allerede i kampens første minut blev Hvidovre ramt af en udvisning, men alt for nonchalant spil betød, at Rødovre slet ikke kom til afslutninger.
Kampens første store chance tilfaldt Hvidovre, da alt for løst spil af Rødovre i egen zone betød, at Sebastian Svendsen blev spillet fri foran mål, men han måtte se Gasper Kroselj vinde den kamp i kampen.

Annonce

Rødovre fortsatte med at spille al, al for ukoncentreret og det blev straffet efter fem minutters spil, da 4. kæden blev total udspillet. Den blot 17-årige Rasmus Simonsen, som skiftede fra Rødovre til Hvidovre i november måned, legede kispus med sine tidligere holdkammerater og var arkitekten bag scoringen, selvom Daniel Madsens maskerede aflevering til målscoreren Dennis Christjansen (også tidligere Rødovre) strålede ligeså meget som Simonsens forarbejde. 0-1 og Rødovre havde givet sig selv den værst tænkelige start.

Målet så umiddelbart ikke ud til at vække hjemmeholdet, for kort tid efter var Tobias Dyk tæt på at gøre det til 0-2, da han kom først på en retur, men Groselj reddede sin holdkammerater, som han også gjorde i næste skift, da Daniel Madsen vandt en nærkamp foran mål og derfor kunne sende en farlig styring mod mål.

Der skulle gå næsten 12 minutter før Rødovre, før Rødovre for alvor skulle teste Niklas Lundström i gæsternes mål, men så endte også i en scoring. Hjemmeholdet kom i en 3 mod 1 situation og den mulighed skal man ikke give tyrenes første kæde, som de spiller i øjeblikket. Asperup, Carlsen og Astrup er simpelthen flyvende i øjeblikket.

Kæden så dog knap så funklende ud i deres næste skift, da Asperup slap sin markering , hvilket betød, at Rasmus Simonsen blev spillet fri i slottet og så sendte han pucken op i modsatte hjørne. 1-2, puh ha – Rødovre gjorde det svært for selv med alt for ukoncentreret spil.
Med små fire minutter tilbage af perioden blev Anders Schultz nedlagt af Oliver Persson efter en hård slashing tæt under mål. Dermed ventede yderligere to minutter i overtal til tyrene.

Rødovre fik et langt bedre powerplay i anden omgang og efterfølgende fik de bidt sig godt fast i Hvidovres ende. Det blev til flere gode forsøg og det hele endte i et sidste sekund mål.
Astrup kom halvt fri på kanten med syv sekunder tilbage, men blev i første omgang afvist af Victor Björkung, som stødte pucken ud mod hjørnet. Astrup fangede pucken dog pucken, vendte på en tallerken og slyngede pucken mod mål, hvor Carlsen fik styret pucken, så den via Lundström endte hos Asperup, der slog til pucken i luften og ind i nettet, præcis som slutsignalet lød.

Den sløjeste periode af tyrene
Havde man troet, at Rødovre ville tage den gode afslutning på 1. periode med til den 2. periode, så kunne man godt tro om igen.
Matthias Asperup blev sendt til afkøling i første skift. Selvom Hvidovre ikke scorede i overtal, fik de bidt sig fast i Rødovres zone og dominerede spillet frem til 2-3 scoringen.

Igen blev målet scoret af en 17-årig, da Victor Cubars fandt vej til nettet – igen efter en total udspilning af Rødovres defensiv, som igen så alt for stillestående og ukoncentreret ud.
Rødovre havde utrolig svært ved at få spillet til at hænge sammen. Upræcise afleveringer, dårligt spil uden puck, risikable driblinger og tacklinger var en mangelvare i dagens kamp.

Heller ikke da Hvidovres back Erik Lundblad så sig sur på Nicklas Carlsen, som fik et par ’håndmadder’, blev til mål, selvom Rødovre kom frem til et par gode forsøg.
Dermed kunne tyrene forlade isen efter den måske mindst intensive spillede periode set længe af Rødovre i Arenaen og buh-råbene mod isen var ikke tilfældigt. Man kunne på ingen måde se, at Rødovre kæmpede om tre vigtige point i kampen om at slutte i top 6.

Keeper Gasper Korselj udgik
Mighty Bulls, med syv spillere på skadeslisten, havde William Rørth på mål, da de to hold gjorde klar til 3. periode. Snakken gik livligt – hvad nu? Er Kroselj også skadet?
Tyrene startede i powerplay, som de endnu engang ikke fik noget ud af, men der blev vist bedre takter fra start af perioden, mens gæsterne klogelig tænkte defensivt og satsede på omstillinger.

Det var dog ikke meget, at Hvidovre kom frem til, da de fokuserede på at holde defensiven, så Rørth havde sin første redning efter 11 minutter i 3. periode. Den unge keeper diskede op med en superredning fem minutter før tid, da Erik Lundblad kom alene igennem, efter en udskiftningsfejl af hjemmeholdet.
I det sidste minut to Rødovre målmand Rørth ud og satte et massivt pres ind. Det blev også til nogle fine afslutninger, men i stedet afgjorde Dennis Christjansen opgøret, da han sendte pucken ned i et tomt mål.

Rødovre spiller allerede igen på tirsdag, når de skal til Herlev.

Kommentarer
Top