Annonce


Morten A: “Vi spiller godt i øjeblikket,”
RMB-Odense_010_030117_BP.jpg

Ishockey, Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs. Morten Andreasen

Morten Andreassen sikrede med sin scoring til 2-2 forlængelse og straffeslag. Foto: BP
Ishockey Morten Andreassen sikrede med sin scoring til 2-2 i tredje periode, omspil og efterfølgende straffeslag, som resulterede i RMBs fjerde sejr på stribe.

Rødovre Mighty Bulls kaptajn Morten Andreassen siger om kampen mod Gentofte Stars. ”I første periode kommer vi lidt for stille og roligt i gang. Jeg syntes egentlig ikke vi skaber det helt store, de scorer på to chancer, det ene på powerplay, så hænger de efter resten af kampen. Vi kommer ikke helt op i højeste gear, men vi kommer bedre med i anden periode, selvom vi bliver trukket ned i deres tempo. Gentofte spiller en god og solid defensiv, og satser på hurtige spilvendinger og kontraspil, det gør at de får nogle chancer.
Det er os der har mest pres på, og jeg syntes vi havde fortjent at scorer et mål mere end vi gør i anden periode. Havde vi scoret to, så havde det varet rimeligt fair, at vi var kommet ind til tredje periode med uafgjort, men det er rigtig vigtigt, at vi scorer i slutningen af anden periode med få sekunder igen” siger Morten Andreassen og fortsætter.

”Vi udligner i tredje periode, hvor jeg får en helt perfekt pasning på tværs fra Kevin (Montgomery, red.). Vi får spillet den ned i deres zone i slutningen af et powerplay, de bliver fuldtallig, og vi får fastholdt presset. Kevin får lagt en perfekt pasning på tværs, så trykker jeg alt det jeg kan, jeg ved han (Teemu Seppänen – red.) er lille, hurtig og bevægelig, så den skal hurtigt mod kassen for, at der skal være en chance for at den går ind, så det gør den heldigvis” siger RMBs kaptajn.
”Efter tre kampe hvor vi spillede et forfærdeligt forsvarsspil, med nogle dårlige beslutninger, så syntes jeg, vi spiller godt i øjeblikket. Vi har fået bedre fat, står bedre på banen, tager bedre beslutninger, får spillet bedre frem og har fået bedre fart i spillet.
Nu er det Aalborg i næste kamp, dem har vi ikke vundet over endnu, så det er et af de hold der står på listen som vi skal slå, og gerne vil slå.
Nu har vi lige et par træninger og en fortjent julepause, så kommer vi tilbage efter jul, hvor vi skal spille tre kampe inden Nytår. Vi går efter at vinde alle tre kampe, og Aalborg er de første, så tager vi dem” slutter Morten Andreassen.

Annonce

 

Top