Annonce


Romantisk efterlysning
ISS_10326_05087.jpg
Hvis du kender en mand, der blev gift med 'Christina' den 22. maj, så spørg lige vedkommende om han stadig har sin vielsesring. Foto: SignElements
vielsesring Hvis du er gift med Christina og savner din vielsesring, er der måske stadig håb. En borger har nemlig fundet en vielsesring med navnet ’Christina’ indgraveret.

Det er enhver gift mands værste mareridt. At komme hjem uden vielsesringen på fingeren og uden den fjerneste idé om, hvor og hvornår den forsvandt.
Hvis du blev gift med Christina den 22/5 har du imidlertid mulighed for at blive genforenet med ringen og redde dit ægteskab.
En hverdagsaften i sidste uge fandt Lene Jensen en glat guldring, da hun var ude og lufte hunde på Valhøjs Allé. Ved vuggestuen opdagede hun en skinnende genstand, der skulle vise sig at være vielsesringen med navnet ’Christina’ og datoen ’22. maj’ påskrevet.
”Jeg synes, det er synd, hvis ægtemanden har fået ballade. Måske har han tabt ringen efter at have afleveret sit barn i institution. Måske er der sket noget helt andet. Det er ikke til at vide, men han kan i hvert fald hente ringen hos mig,” fortæller Lene Hansen.
Der er også indgraveret et årstal i vielsesringen. Det årstal skal man oplyse for at få udleveret ringen.
Lene Hansen kan kontaktes på telefon 26136661.

Kommentarer
Top