Annonce

Nu er sivegaden åbnet på torvet
damhustorvet_009_161017_BP.jpg
I det store arbejde med at gøre Damhustorvet og Roskildevej mere trafiksikker har Rødovre Kommune prioriteret, at sivegaden ind på torvet til butikkerne skal kunne benyttes i forbindelse med julehandlen. Foto: Brian Poulsen Foto: Arkiv
damhustorvet Damhustorvet begynder at tage form. I fredags åbnede den nye ensrettede sivegade, der gør det muligt for bilister at køre fra Hvidovrevej ind på torvet.
Fakta

Rødovre Kommune investerer næsten 30 millioner kroner i bedre trafiksikkerhed og forskønnelse af Damhustorvet og Roskildevej. Den næste etape på Roskildevej fra Damhustorvet til og med krydset ved Veronikavej er planlagt til at gå i gang i foråret 2018.

Der har været skrevet spalte op og spalte end om adgangsforhold og butiksdød på Damhustorvet, men efter måneder med renovering og begrænset tilgængelighed, begynder det nu at lysne for torvets butikker og handlende.
I fredags åbnede Rødovre Kommune således den nye sivegade, der skal gøre det lettere at komme til og fra butikkerne på Damhustorvet i forbindelse med julehandlen.
Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at sivegaden kan åbne så hurtigt som muligt. Brolæggeren har arbejdet stort set hver weekend for at blive færdig. Selvom der fortsat er kø på Roskildevej, bliver det nu lidt lettere at komme til og fra butikkerne på torvet,” siger den tekniske driftschef i Rødovre Kommune, Birgit Gerd Knudsholt, i en pressemeddelelse.  

Jernplader på vejen
Den nye kørebane på Damhustovet er belagt med brosten, men der går en rum tid før de nylagte brosten for alvor kommer på arbejde. I første omgang er der lagt store jernpladser på kørebanen, der skal skåne belægning, der har brug for at tørre.
Rødovre Kommune oplyser, at en våd november måned har betydet, at det ikke har været muligt at få området komprimeret godt nok. Brostenene vil derfor skride, hvis der kører biler på dem og derfor har kommunen valgt løsningen med jernplader.
Pladerne skal formentlig blive liggende frem til foråret 2018, når vejret er blevet tørt nok til, at gruset kan tørre.

Annonce
Kommentarer
Top