Annonce


Jul i Rødovre er en fest for alle
26037276_10156121321703447_2036094823_o-1.jpg

Allerede ved indgangen til den fælles juleaftenen blev stemningen lagt med sikker hånd.

Allerede ved indgangen til den fælles juleaftenen blev stemningen lagt med sikker hånd. Foto: red
Juleaften Juleaften er noget vi fejrer i familiens skød. For de 111 gæster og en masse ekstra frivillige viste Juleaften på Milestedet Skole, at Rødovre er én stor familie.

Det er ikke alle familier, der er nok til at nå hele vejen rundt om juletræet. Det er heller ikke alle, der har råd eller overskud til at lave den mad, som de fleste forventer. Eller til at give børnene de gaver, som deres venner forventer endda. 

Takket være et varmt initiativ behøver du dog ikke at være alene, eller gå hverken sulten eller tomhændet i seng juleaften, hvor der nu for 19. år i træk var fest på Milestedet Skole for alle dem, der måske ikke lige var inviteret hjem til andre. 

Annonce

Træet var pyntet fra top til fod og mange havde taget juletøj på. De frivillige var mødt talstærkt op, for det kræver mange hænder at skabe den bedst tænkelige aften for 111 borgere juleaften. 

Og det var præcis hvad Styregruppen i Kærene med støtte fra Rødovre Kommune og det private erhvervsliv gjorde juleaften. 

“Der er markant mange enlige i år, og nogle familier, som mangler overskud, mange familier med små børn og ensomme pensionister i år,” siger Jette Jensen, der igen er blevt værtinde for det flotte arrangement. 

“I dag tænker vi på vores familier, og det her er en god dag at tage minderne med til næste år ved at skabe glæde i livet og give et lille klem til hinanden. Der er også brug for dig, selvom du er ensom og har problemer. Vi er alle til i denne her verden og kan noget godt, som andre kan få glæde af,” siger Jette Jensen til henvisning om, at alle denne dag hjælper hinanden med at komme godt gennem juledagene og ind i det nye år. 

Den vurdering er formand for Social- og Sundhedsudvalget, Britt Jensen (S), enig i.

Som altid var hun med fra start på dagen, hvor der både blev klippeklistret og lavet marcipankonfekt inden maden kom på bordet og gaverne under træet. 

Til tonerne af den dejlige levende julemusik, understreger hun vigtigheden af denne slags tiltag:

“Jeg synes det er sådan en fantastisk dag og jeg er stolt af, hvor mange frivillige der stiller op. Der er mange, der ikke har råd til at fejre jul, eller ikke har nogen alene. Så derfor bakker vi op om en af de bedste juleaftener i Rødovre fra kommunens side,” siger Britt Jensen.

“Det er en fantastisk god ting, der kan komme ud af det her arrangement, at mange ender med selv at blive frivillige eller få venskaber og komme igen og igen. Det er en positiv cirkel,” siger hun og tilføjer:

“Jeg ønsker mig denne juleaften her og nu i dag, at vi i Rødovre lykkedes med at blive Danmarks bedste kommune at være frivillig i, for man kan jo se, hvordan det gør en kæmpe forskel for alt og alle.”

Racoon Rengøring og Ejendomsservice er en af de mange virksomheder, der har støttet arrangementet. 
“Julen er næstekærlighed, og vi vil gerne gøre en forskel lokalt først og fremmest, så vi støtter op ved at give dem den gave, de ønsker sig. Vi skal tage et ansvar fordi vi kan gøre det. Vi støtter en masse ting, men det er noget særligt med julen. Julen handler om at give, og det her giver ekstremt meget mening at støtte op om,” siger Henrik Bang Vedelgart fra Racoon. 

Han er imponeret over arrangementets historik og hvor mange der kommer og får en god oplevelse på dagen. 
“Så bliver man glad for at se, at man kan gøre en forskel, og jeg kan kun opfordre andre lokale virksomheder til at støtte lige så lokalt,” siger han.  

Kommentarer
Top