Annonce


Hver anden betaler ikke af
penge-hus.jpg
Hvis du ikke betaler af på dit lån, er du ikke alene. Det gør hver anden Rødovreborger ikke. Foto: Bee-Line
økonomi 46 procent af alle udlån i Rødovre er med afdragsfrihed. De går ganske enkelt ikke op i at få gælden betalt helt ud.

Næsten hver anden boligejer i Rødovre har fortsat afdragsfrihed på deres realkreditlån.
Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Realkredit Danmark.
Alligevel viser samme undersøgelse, at hele 30 procent af boligejerne, med afdragsfrihed, synes, at det er en god ide at afdrage på sit lån.
“Det skyldes måske, at mange boligejere netop bruger afdragsfriheden til
at afdrage på anden dyr gæld, men senere har planer om at afdrage på realkreditten,” siger Søren Staufeldt, filialdirektør i Danske Banks afdeling i Rødovre Centrum.
”Afdragsfrihed kan være fornuftigt, hvis du har anden dyr gæld, du med fordel kan betale af på. De fleste vil dog gerne være gældfri før eller siden, men vi ser også, at flere boligejere ikke er så optaget af at få betalt gælden helt ud som tidligere,” siger Søren Staufeldt.

Færre ældre vil være gældfri
Ifølge Gallup-undersøgelsen aftager ønsket om at blive gældfri markant med alderen. Otte ud 10 boligejere i Rødovre mellem 30-39 år mener, at det er vigtigt at blive gældfri over tid, mens det kun gælder knap hver fjerde over 60 år i Rødovre.
”Når du lige er trådt ind på boligmarkedet, er idealet nok at få betalt af på din gæld og du har mange år til det. Men når du så bliver ældre og har sparet op i huset, ændrer dine prioriteter sig måske,” siger Søren Staufeldt.
”Hos seniorer kan afdragsfrihed med fordel indgå som en del af nedsparingsplanen. Ofte har de en robust økonomi og har gennem årene opbygget betydelige pensionsordninger og en vis friværdi i deres bolig, som de kan bruge til at sikre sig en større økonomisk frihed til at nyde pensionstilværelsen,” tilføjer han.

Annonce

Når afdragsfriheden udløber på et tidspunkt
De afdragsfrie udlån blev indført i 2003. Siden 2013 har der derfor løbende været fokus på udløbet af afdragsfrie lån. I takt med bedringen på boligmarkedet er interessen dog blevet mindre, fordi langt de fleste boligejere har mulighed for at få forlænget afdragsfriheden.

Informationsmøde om muligheder i boligen
Bankdirektøren understreger dog, at de fleste begynder at afdrage på lånet, når afdragsfriheden udløber, men der er nu også en anden mulighed, hvor det faktisk er muligt at få afdragsfrihed i op til 30 år.
”Som noget nyt kan bolig-
ejerne vælge et lån, som hedder FlexLife, hvor de har mulighed for at afvikle noget af gælden. Inden for nogle aftalte rammer bestemmer de selv, hvor meget eller hvor lidt de vil betale i afdrag, hvilket gør overgangen fra afdragsfrihed til afdrag noget lettere,” siger Søren Staufeldt, der i øjeblikket er i gang med at arrangere et informationsmøde om, hvordan du bedst muligt sparer op i boligen.

Kommentarer
Top